Lektielæsning skal skemalægges

Professionshøjskolerne føler sig provokeret af debatten om de studerendes korte arbejdsuge. En såkaldt »studieaktivitetsmodel« skal tydeliggøre, at uddannelse er andet og mere end tavleundervisning.

Bagdelen på bænken og snuden i bogen.

Debatten om de studerendes undervisningstid foregår ud fra en forældet og forfejlet opfattelse af begrebet uddannelse. Det mener i hvert fald de danske professionshøjskoler, der er i færd med at udrulle en ny model for de studerendes aktiviteter.

Modellen skal tydeliggøre, at undervisning er andet og mere end bare klasseundervisning og lektielæsning i klassisk forstand.

»Vi har følt os provokeret af tonen i debatten, hvor man har diskuteret de studerendes timetal på de videregående uddannelser, og hvor man har set lidt nedladende på vores uddannelser. Derfor skal studieaktivitetsmodellen ses som et svar på den debat. Vi vil synliggøre, at et studie foregår på fuld tid,« siger formanden for professionsskolernes uddannelsespolitiske udvalg, Ulla Koch.

Fire læringsrum

Studieaktivitetsmodellen er bygget op om fire forskellige kategorier, der hver især tager afsæt i, hvem der tager initiativ til studieaktiviteten, og i hvem der deltager i den. Altså er den traditionelle tavleundervisning i form af klasseundervisning eller forelæsninger én kategori, mens gruppearbejde og selvstændigt studiearbejde uden for klassen tilhører en anden kategori.

»Det er klart, at vi på mange uddannelser har et lavere timetal, end vi havde i eksempelvis 1980’erne, hvis man udelukkende måler på klassetimer. Men uddannelse har udviklet sig meget siden da. Det foregår i dag både før, under og efter de traditionelle timer,« siger Ulla Koch.

Effektiv udnyttelse

På professionshøjskolen UC Lillebælt er underviser Mette Scott ved at vænne sig til at arbejde med den nye model. Hun mener, at modellen bidrager til en mere effektiv tidsudnyttelse, både for undervisere og studerende.

»Som undervisere er vi blevet mere bevidste om, hvad der ligger i de forskellige aktiviteter. Det betyder, at vi nu ikke nøjes med at skemalægge den traditionelle undervisning, men også den tid, som de studerende bruger på selvstudier. For de studerende betyder det også, at de er mere bevidste om, hvornår og hvor meget de skal arbejde, mens det før foregik meget på eget initiativ,« siger Mette Scott.

De lærerstuderende tilhører en af de grupper, der tidligere har fået kritik for at bruge langt mindre end de intenderede 40 timer om ugen på at studere. 52 pct. af alle lærerstuderende bruger således under 25 timer om ugen på deres studie, viser en undersøgelse fra de lærerstuderendes landskreds, og det tal vil organisationen gerne være med til at hæve. Men den ambition kan studieaktivitetsmodellen ikke forløse, mener formand Bob Bohlbro.

»Modellen kan ikke bruges af studerende, for den er grundlæggende bare en liste over aktiviteter, som allerede eksisterer, og som altid har gjort det. Desuden er der for få aktiviteter, og der er for lidt sammenhæng mellem aktiviteterne til, at modellen kan bruges til noget som helst for de studerende,« siger Bob Bohlbro, der mener, at professionsskolerne med modellen netop spiller med på præmissen om timetælleri.

»Professionshøjskolerne har sagt, at de vil i dialog med de studerende, men det er ikke det, vi oplever. I stedet har de lavet en timetæller-model, som kun kan bruges internt til administration og ledelse,« siger han.

Et pædagogisk redskab

I professionsskolernes uddannelsespolitiske udvalg erkender Ulla Koch, at modellen indeholder et element af kontrol på timeniveau på nogle uddannelser. Det er bl.a. en konsekvens af, at uddannelsessteder får flere og flere unge ind, der ikke ved, hvad der forventes af dem.

»Et af målene med modellen er, at der rent faktisk bliver brugt 40 timer om ugen på studier. Og det er bl.a. et spørgsmål om at forventningsafstemme. Både omverdenen og de studerende skal være helt klar over, hvad vi tilbyder, men også, hvad vi forventer af vores studerende. På den måde er modellen både et ledelsesredskab og et pædagogisk redskab. Men vi er ikke så rigide, at vi siger, at modellen er helt færdig allerede,« siger Ulla Koch.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.