Syge bliver parkeret på kontanthjælp

Da regeringen fra den 1. januar 2013 satte en prop i tilgangen til førtidspension, regnede Arbejdsmarkedsstyrelsen med, at der i det første år ville kunne oprettes 14.600 såkaldte ressourceforløb som en erstatning for førtidspensionen.

Men nye tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen viser, at kommunerne kun har oprettet 2.234 ressourceforløb hele sidste år.

Ved et ressourceforløb skal eksperter som læger, psykologer og socialrådgivere sammen planlægge en langvarig indsats for den enkelte syge borger for om muligt at bringe vedkommende tilbage til arbejdsmarkedet.

Det lave antal ressourceforløb vækker kritik fra socialrådgiverne, fagforeninger og handicaporganisationer, ikke mindst fordi flere syge borgere nu også rammes økonomisk. For er man i et ressourceforløb, får man en fast ydelse, der er på niveau med fuld kontanthjælp. Men er man ikke i et ressourceforløb, bliver man ramt af de nye regler om gensidig forsørgerpligt, hvorved man kan miste op til halvdelen af sin kontanthjælp.

Kommuner kritiseres

Næstformand Thorkild Olesen fra Danske Handicaporganisationer kritiserer kommunerne:

»Nu er det ikke kun et spørgsmål om, at syge bliver ramt ved ikke at få et ressourceforløb. Nu bliver de også ramt økonomisk. Det er helt urimeligt over for svage borgere.«

Majbrit Berlau, der er formand for landets socialrådgivere, mener, at kriteriet for at få et ressourceforløb er for stramt.

»Ideen med ressourceforløbene var at få bygget disse mennesker op, men det sker i alt for ringe udstrækning,« siger hun.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) vil tage initiativ til at sikre, at kommunerne opretter flere ressourceforløb for at støtte de svageste borgere.

Formanden for kommunernes forening, KL, Erik Nielsen, siger:

»Jeg må medgive, at 2.200 er for lavt. Derfor har KL også skrevet til alle kommuner for at få dem til at oprette flere ressourceforløb.«