Danskerne er tilfredse med folkeskolen

Måling: Folkeskolen har det nødvendige faglige niveau, lyder det fra langt de fleste danskere.

Artiklens øverste billede
Elever fra 9. y på Peder Lykke Skolen på Amager.

Det går ikke godt med den danske folkeskole, forstår man, og det er fagligheden, den er gal med.

Sådan lyder kritikken, når Pisa-undersøgelserne igen og igen viser, at danske elever læser og regner middelmådigt, og når politikere forklarer, at skolen skal laves om, fordi for mange elever forlader skolen som såkaldte funktionelle analfabeter.

Alligevel tyder en meningsmåling, som Wilke har foretaget for Jyllands-Posten, på, at de fleste danskere er tilfredse med folkeskolen.

75 pct. svarer, at skolen i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad har det nødvendige faglige niveau. Kun hver femte mener, at det faglige niveau ikke er godt nok.

Mette With Hagensen, der er formand for forældreforeningen Skole og Forældre, er ikke overrasket over danskernes positive syn på skolen.

»De fleste forældre er jo glade for deres egne børns skole, men alle de gode historier, der er at fortælle om skolen, er svære at få øje på i medierne,« mener hun.

Netop i år fejres det, at det er 200 år siden, at der blev indført undervisningspligt i Danmark. I denne stund lyder det fra flere eksperter, at det er på tide, at debatten om skolen også kommer til at handle om skolens styrker – bl.a. at det er en historisk succes, at mere end 85 pct. af en ungdomsårgang i dag tager en ungdomsuddannelse efter folkeskolen.

Skolen tales ned

Noemi Katznelson, der er leder af Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, siger:

»Tallene tyder på, at der for mange mennesker ingen sammenhæng er mellem den måde, hvorpå der bliver tordnet mod skolen i offentligheden, og deres oplevelser af skolen i hverdagen i deres egne børns skole.«

Noemi Katznelson mener, at det kan blive et problem for skolen de kommende år, at den bliver talt »ned under gulvbrædderne« i den offentlige debat.

Professor i pædagogik Niels Egelund, der har stået bag de danske Pisa-undersøgelser, ser anderledes på skoleverdenen. Han henviser til, at alt for mange elever forlader skolen uden at kunne nok. Derfor har de danskere, der svarer, at de er tilfredse med skolen, ifølge professoren, ikke ret meget at have deres tilfredshed i.

»Hvis danskerne er tilfredse, må det bunde i, at de ikke ved, hvor galt det står til. Fagligheden er ikke god nok i dag.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.