Annonce
Indland

Ambulancer spiller musik for patienterne

To specialindrettede ambulancer har i et lille års tid kørt patienter på hospitalet - med musik.

Arkivfoto: Jens Dresling/Polfoto

Patienter vil gerne lytte til beroligende musik i ambulancen på vej til sygehuset. Det viser et forskningsprojekt fra Aalborg Universitets Hospital, oplyser DR Nordjylland.

72 ud af 100 patienter foretrækker at lægge øre til musik i ambulancen frem for at skulle høre på hylende sirener undervejs.

Musikken gør ikke alene turen mere behagelig. Den kan også være livsvigtig, siger overlæge Per Thorgaard.

- Min hypotese er, at musikken har en sygdoms-forbedrende effekt på hjertepatienter og andre patienter, der ikke tåler ophidselse.

"En dejligt afslappende virkning"

To specialindrettede ambulancer har i et lille års tid kørt patienter på hospitalet - med musik - til stor glæde for patienterne.

Forleden vågnede 71-årige Jytte Lindstrøm med hjerteflimmer. Hun blev kørt på hospitalet med musik i ørerne.

- Det havde en dejligt afslappende virkning. Det virker godt, når man er nervøs og bange, siger hun.

Overrasket overlæge

Overlæge Per Thorgaard siger, at han er overrasket over, at musikken virker så godt på patienterne i et ellers så larmende miljø i ambulancen.

- Jeg kunne godt tænke mig, at musikken blev et fast inventar i ambulancerne - herunder også baby-ambulancerne.

Det ønske vil Falcks ambulancechef i Nordjylland, Kjeld Brogaard, arbejde på at opfylde.

- Nu er det dokumenteret, at lyd-miljøet i ambulancen gør en forskel. Og det er en meget lille engangs-investering, der skal til: En højttaler og en lyd-afspiller samt specialdesignet musik.

Forskningsprojektet er et samarbejde mellem Aalborg Universitetshospital og Harvard Medical School Hospital i Boston, USA.

Citat: DR Nordjylland

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Eksperter: Frygt for ringere ældrehjælp spiller ind, når ældre vælger at flytte tættere på børn og børnebørn

Ønsket om at være tæt på børn og børnebørn får ældre til at overveje at forlade hjembyen og flytte tættere på familien, viser en spørgeundersøgelse. Men også udsigten til ringere hjemmehjælp og ventelister på plejeboliger har betydning for deres beslutning om at flytte, mener eksperter. Kurt Madsen og Ellen Nørgaard forlader Vestjylland for at slå sig ned tættere på familien.
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her