»Man risikerer, at landsbyer går på tvangsauktion«

Udkantsdanmark: Lokale borgerlige politikere fra landdistrikterne ønsker statslige lån i forbindelse med huskøb, men får kun opbakning fra Enhedslisten. I Realkreditrådet afviser man kritik af manglende långivning.

Artiklens øverste billede
Repræsentanter for landsbyer og landdistrikter er blandt dem, der ønsker, at staten skal hjælpe med huslån, hvis realkreditinstitutterne ikke vil være med. Foto: Jens Bach

Problemerne med usælgelige huse på landet er nu så store, at borgerlige lokalpolitikere og repræsentanter for landsbyer og landdistrikter presser på for at få en eller anden form for statslig långivning, når realkreditinstitutterne ikke vil være med til at belåne husene.

Boligeksperten Morten Skak fra Syddansk Universitet er enig og foreslår, at man etablerer en kreditinstitution med statsgaranterede lån ligesom den norske Husbanken.

»Det bør være en samfundsopgave, som alle skal bidrage til, hvis vi vil undgå, at Danmark brækker over,« siger han.

Minister for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen (S) afviser at gå ind i statslig lånevirksomhed – og i Folketinget er det kun Enhedslisten, der støtter tanken. Her mener partiets by- og boligordfører Lars Dohn, at man kan bygge videre på det allerede etablerede Finansiel Stabilitet, der bl.a. er hovedaktionær i Vestjysk Bank.

»Realkreditsystemet fungerer ikke i visse områder. Derfor har vi brug for en samfundsbank, der kan låne penge til de folk, der er kommet i klemme. Ellers fortsætter vi bare en dødsspiral for disse områder,« siger Lars Dohn.

Statslån

I landområderne føler man sig svigtet af landspolitikerne.

»Nu investerer man 28 mia. kr. i at opgradere infrastrukturen mellem de store byer, men man interesserer sig ikke for de små samfund,« siger Vesthimmerlands konservative borgmester, Knud Kristensen, og fortsætter:

»Man bør oprette en eller anden form for statsgaranteret fond, der kan gå ind med lån, når kreditforeningerne ikke vil være med. Ellers risikerer man på længere sigt, at hele landsbyer går på tvangsauktion.«

Han bliver bakket op af formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, og formanden for Landsforeningen Landsbyer i Danmark, Carsten Abild – begge er venstremænd.

»Et samfund, der ikke kan låne penge, dør,« siger Carsten Abild. Han foreslår, at realkreditinstitutterne i landområderne nøjes med at finansiere 60 pct. af prisen, mens statsgaranterede lån skal sørge for de næste 20 procent, så man på den måde kommer op på de normale 80 procents belåning i forbindelse med et huskøb.

Ifølge Carsten Abild er det mest presserende problem i landområderne lige nu de manglende muligheder for lån, men han mener også, at planloven og lovgivningen med by- og landzoner er for restriktiv, når det gælder erhvervsvirksomhed.

Lån eller ikke lån?

Selv om realkreditinstitutterne afviser det, mener både Carsten Abild, Steffen Damsgaard og Knud Kristensen, at realkreditinstitutterne i princippet ikke giver lån til ejendomme med salgspriser på under en halv million kroner.

»Det passer ikke, hvad kreditforeningerne siger. Vi har masser af eksempler på solide folk, der ikke kan belåne deres ejendom, fordi den ligger i et bestemt område,« siger Knud Kristensen.

Direktør Ane Arnth Jensen fra realkreditinstitutternes brancheforening, Realkreditrådet, siger, at der hver gang foretages en individuel vurdering.

»Jeg kan godt forstå, at folk bliver skuffede over et afslag, men jeg vil afvise, at vi nægter lån til huse ud fra bestemte salgspriser eller bestemt områder. Vi foretager en konkret vurdering hver gang, og vores tal viser, at der ikke bliver gjort forskel, og at vi giver lån i alle områder af landet,« siger hun.

Steffen Damsgaard mener, at der hersker »en del statistik-forvirring«, som han udtrykker det.

»Kreditforeningernes statistik er ikke finmasket nok til at vise det rigtige billede. Manglende lån koster både bosætning og arbejdspladser – og i øvrigt optræder mange folk slet ikke i statistikken, fordi de bliver vejledt til slet ikke at søge lån,« siger han.

Samtidig opfordrer han til, at politikerne fortsætter med at bevilge penge til at fjerne de faldefærdige huse, som miskrediterer deres omgivelser.

»Vi skal have fjernet endnu flere rådne tænder, for det får folk til at holde sig væk,« siger han.

Staten har bevilget næsten en halv milliard kroner til den såkaldte nedrivningspulje, som kommunerne kan søge og selv supplere med kommunale midler.

I Vesthimmerlands Kommune har man allerede nedrevet 175 huse, og endnu 175 er ifølge borgmester Knud Kristensen på listen:

»Vi forsøger at få ryddet op, men der er brug for endnu flere penge.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.