Disse nye regler træder i kraft 1. januar 2014

Læs med og se, hvilke nye regler der træder i kraft i dag.

Artiklens øverste billede
Anna Tangaa Pedersen og Casper Pagh Larsen tager nu konsekvensen af kontanthjælpsreformen og flytter fra hinanden - selv om de har datteren My på 7 år, og Anna er gravid.

1. januar 2014.

Det nye år medfører både nye regler og nye politikere.

Fra og med i dag tiltræder landets 98 nye byråd officielt. Hvis du ikke har helt styr på, hvem der fra i dag er borgmester i din eller nabokommunen, kan du få overblikket her:

Kontanthjælpsreformen

Den 1. januar er også dagen hvor den meget omtalte kontanthjælpsreform træder i kraft. Alle partier i Folketinget, undtagen Enhedslisten, står bag reformen, som betyder lavere ydelser og større krav.

Et af reformens centrale punkter er, at alle under 30 år som udgangspunkt sættes kraftigt ned i kontanthjælp, og at uddannelsesparate får et påbud om at tage en uddannelse.

Reformen indfører gensidig forsørgelsespligt for ugifte samlevende, hvilket betyder, at om et år vil kontanthjælpsmodtageren i et samlevende par helt miste kontanthjælpen, hvis den anden samlever tjener 23.500 kr. om måneden - eller 31.000 kr.  for forsørgere.

Reformen har fået en række par til at stille sig frem i offentligheden og fortælle om, hvilke drastiske konsekvenserne reformen har for dem. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) forklarer, at de lavere ydelser skal medvirke til at flytte folk fra kontanthjælp til uddannelse eller i arbejde.

Ny offentlighedslov

Den første dag i 2014 er også dagen, hvor den meget omdiskuterede offentlighedslov træder i kraft.

Den nye offentlighedslov blev vedtaget i juni med støtte fra regeringspartierne, Venstre og De Konservative.

Liberal Alliance, Enhedslisten og Dansk Folkeparti stemte imod, men uden for Folketinget har modstanden været mere iøjnefaldende. Samtlige partiers ungdomsorganisationer er modstandere af loven, ligesom danske og internationale presseorganisationer har protesteret.

En underskriftindsamling på nettet mod loven samlede 85.000 underskrifter.

Den nye offentlighedslov giver øget adgang til aktindsigt i offentligt ejede selskaber, kommuner og regioner, og på positivsiden blev det muligt at søge bredere, når man anmoder om aktindsigt, ligesom svarfristen ændres fra 10 kalenderdage til syvarbejdsdage.

Protesterne skyldes offentlighedslovens paragraf 22, 24 og 27, der alle indskrænker adgangen til aktindsigt i ministrenes arbejde. Ændringerne betyder, at en række varme sager, som medierne tidligere har afsløret ved hjælp af aktindsigt, fremover ikke vil kunne findes frem fra pladsen under gulvtæppet.

Frygt for velfærdsturisme

Vender man blikket mod Den Europæiske Union, betyder det nye år også ændringer.

Fra og med i dag kan rumænere og bulgarere søge job i hele EU.

Mange sigøjnere, som betegnes som det største mindretal i Europa, er draget mod vest, hvor der i en række lande er politisk bekymring for et stigende pres mod velfærdsstaten.

Alene Tyskland modtog flere end 32.000 bulgarere og rumænere børnepenge i juni – det er 44 pct. flere end året før. Fra og med i dag  har statsborgere fra de Rumænien og Bulgarien ret til sociale ydelser i stort set samme omfang som tyskerne selv, og myndighederne frygter en mindre invasion af forbundsrepublikken.

Både briterne og tyskerne ønsker at begrænse adgangen til sociale ydelser for østeuropæiske arbejdere.

Europaminister Nick Hækkerup (S) ønsker også at se nærmere på forholdet mellem arbejdskraftens frie bevægelighed og EU-borgernes afgang til nationale, sociale ydelser.

En rapport fra EU-Kommissionen fra oktober konkluderer, at frygten for en indvandringsbølge af velfærdshungrende EU-borgere, som vil have adgang til SU, børnecheck og kontanthjælp, er overdrevet.

Selv om EU-Kommissionen anerkender, at der kan være "regionale eller lokale problemer" skabt af en pludselig tilstrømning af EU-borgere fra andre lande, så er konklusionen altså, at disse er nettobidragydere i deres nye hjemlande.

Græsk lederskab af EU

1. januar overtager Grækenland formandsskabet i EU. En bank gør sjældent sin største skyldner til formand. Men i EU foregår tingene efter faste procedurer, og 18 måneder efter, at landet næsten gik bankerot, stiller Grækenland sig fra i dag i spidsen for unionen

Den græske premierminister, Antonis Samaras, præsenterer officielt dagsordenen for det kommende halve år den 16. januar for EU-Parlamentet i Strasbourg. Hovedemnet er vækst og mere solidaritet.

Bankunion, ungdomsarbejdsløshed, illegal indvandring og en havstrategi er blandt de ting, som Grækenland skal stå i spidsen for at forhandle og  lave indsatser mod.

Nyt euro-land

Letland blev ved årsskiftet det 18. land, der indførte euroen. Det sker på et tidspunkt, hvor der er udbredt skepsis i befolkningen over for den europæiske valuta, da det har været hårdt for den baltiske stat at leve op til alle betingelser for møntunionen, ØMU'en.

Ifølge en Gallup-undersøgelse er næsten 60 procent af letterne imod euroen. Mange af de to millioner indbyggere i den baltiske stat har levet med store nedskæringer, da regeringen ikke ønskede at devaluere den lettiske lat.

Der er ikke den store tro på, at regeringen får ret, når den lover større interesse for landet hos udenlandske investorer og mere handel. Tværtimod er der udbredt frygt for prisforhøjelser.

Halvny rolle

Det nye år betyder også en halvny rolle til de økonomiske vismænd som vogtere af finanspolitikken.

De skal med andre ord råbe højt, hvis de mener, at finanspolitikken er på vej ud af kurs på både kort og lang sigt. Det gør de i forvejen, men fremover vil det stå skrevet i loven.

Loven giver dog ikke Det Økonomiske Råd, som ledes af vismændene, bemyndigelse til at kræve ændringer. Vismændene skal råbe vagt i gevær. Men det vil stadig være regering og folketing, som skal blive enige om et finanspolitisk retningsskifte.

Konkurskarantæne

1. januar 2014 træder de nye regler om konkurskarantæne også i kraft.

Udspekulerede konkursryttere, der kører virksomheder i sænk på stribe, kan fra nu af havne i en sort karantænebog, som forbyder dem at lede visse typer virksomheder i flere år.

Justitsminister Karen Hækkerup (S) er tilfreds med, at konkursrytteri nu kan "resultere i alvorlige konsekvenser", selvom kritikerne påpeger, at karantænebogen mister sin effekt, når den ikke er offentligt tilgængelig.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.