Minister: Vi har et problem

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) erkender, at flere kvinder skal frem i forskningsmiljøet.

Artiklens øverste billede
Uddannelsesminister Morten Østergaard (R).

Kvindernes fravær på universiteternes ledende poster og i de faste stillinger skyldes ifølge kritikere manglende politisk prioritering og vilje. Med den netop fremsatte pengepulje på 110 mio. kr., som Det Frie Forskningsråd tog initiativ til i efteråret, har regeringen foreløbigt gjort sit, lyder det fra Morten Østergaard, minister for forskning, innovation og videregående uddannelser. Den såkaldte Ydun-pulje giver kvinder fortrinsret til forskningsbevillinger, og Morten Østergaard mener, at resten nu må være op til universiteterne, forklarer han i dette interview. Han vil foreløbigt ikke være med til at forpligte universiteterne med specifikke bestemmelser om ligestilling, som det er indført i andre lande.

Er det et problem, at Danmark halter bagefter i statistikkerneoverkvindernes andel af professorater samtforsknings- og institutlederstillinger i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med?

»Når kvinderne udgør næsten halvdelen af vores ph.d.-studerende, men kun 16 pct. af professoraterne, så fortæller det jo, at vi snyder os selv for en masse forskningstalenter. Og derfor er svaret entydigt: Ja, det er et problem, at vi samlet set præsterer ringere, end vi kunne.«

Hvorfor er det et problem?

»Der er jo stor forskel inden for hovedområderne. Der er mange flere kvinder inden for humaniora, sundhed og veterinærvidenskab end inden for naturvidenskab og tekniske fag, og her kan der være nogle rekrutteringsudfordringer, som man kunne interessere sig for. Men ellers handler det om, at de kvindelige talenter ikke tilnærmelsesvis opnår de faste stillinger som professorer og lektorer. Det gør vores talentudvælgelse ringere, og vi får ikke de resultater, vi kunne have fået.«

Er det kvinderne selv, der vælger forskningskarrieren fra, eller er det strukturer i universiteterne, der forhindrer kvinderne i at komme frem?

»Jeg tror, det er en kompleks problemstilling med mange forskellige faktorer på spil. Men det Freja-program, som blev gennemført for nogle år siden, minder om Ydun, og det førte dengang til flere kvindelige forskere. Man fik nogle kvindelige rollemodeller, der nu er topforskere, og man fik opdyrket nye forskningsområder. Derfor har vi fra regeringens side bakket op om Det Frie Forskningsråd, som nu tager tyren ved hornene.

Der var stor konkurrence og søgning til Freja-programmet. Det tyder på, at der er nogle barrierer for kvinder ift. de almindelige bevillinger. I 2007-09 var der kun kvalificerede ansøgere fra begge køn til 43 pct. af de stillinger, som blev besat, og i de tilfælde, hvor der var både mænd og kvinder blandt de kvalificerede ansøgere, fik næsten halvdelen af kvinderne stillingerne. Så det handler også om, at man får søgt stillingerne, og at man tror på, at det nytter. Der kan det selvfølgelig hjælpe at have nogle solide resultater at vise frem, og det kan Ydun-programmet være med til at skaffe.«

Hvordan forholder du dig til de kritikere, der mener, at Ydun-programmet diskriminerer mænd og talentet?

»Det handler ikke om at forhindre det bedste talent i at vinde frem, for vi sænker ikke baren for, hvad der skal til for at få en bevilling. Alle kan søge pengene, men hvis to er lige kvalificerede, så skal kvinden have bevillingen.«

Og det er ikke diskrimination?

»Nej, det er det bestemt ikke. Hvis man kigger på forskningssystemet, må man jo også sige, at mænd vist ikke har nogen grund til at føle sig diskrimineret. Tværtimod.«

Der er også dem, der mener, at Ydun-programmet ikke er tilstrækkeligt? At det er er symptombehandling, fordi det kun flytter nogle få i stedet for at ændre ved strukturerne, der forhindrer dem i karrierefremgang?

»Jeg tror, det vigtigt at få skabt nogle fyrtårne, der kan lyse op og vise vej for andre, men det er klart, at det ikke kan stå alene. Det gør det heller ikke, for Det Frie Forskningsråd har også ændret på, hvordan barselsperioden spiller ind for bevillinger med aldersgrænser. Og selvfølgelig bør universiteterne også tage initiativer - hvad mange af dem jo også gør. Så jeg mener ikke, at Ydun-programmet løser problemet alene, men at det vil gøre en forskel med nogle rollemodeller, der kan påvirke kulturen, som ellers kan kan være svær at ændre.«

Er der andet, man kan gøre?

»Jeg er åben for forslag og også for at give dispensationer fra ligestillingsloven, når det er nødvendigt. Men det er jo universiteterne, der ansætter, og derfor er det også dem, der kan løse problemet. Jeg vil også nævne, at vi under dansk formandskab i EU’s store Horizon 2020-program har arbejdet for, at man skal redegøre for kønssammensætninger af forskerteams, når man skal søge om midler.«

Er der nye initiativer på vej? - ud over det, I har gjort?

»EU-programmet træder i kraft fra 1. januar, og Ydun træder også i kraft næste år, så jeg synes, vi har en række initiativer på banen. Jeg mener også, at universiteterne i vid udstrækning er på sporet, så jeg oplever sådan set kun, at det er på Christiansborg, spørgsmålet for alvor deler vandene. I forskningsverdenen fornemmer jeg en meget bred tilslutning til, at det er en uholdbar situation. Så nej, men er der brug for flere i fremtiden, så er jeg også parat til det.«

Hvad er regeringens ambitioner på området?

»Vi vil gerne have, at Danmark er et land, hvor piger og drenge har lige muligheder, og hvor vi udnytter alles potentiale til det yderste. Det gælder ikke mindst i rekrutteringen af forskere til faste stillinger på universiteterne. Ambitionen må selvfølgelig være, at de fastansatte på universiteterne grundlæggende afspejler, hvordan befolkningen ser ud som helhed, men jeg er godt klar over, at det er et stort spring at tage.«

Der er jo også stor variation blandt universiteterne for, hvordan og hvor mange kvinder de ansætter. Hvad kan der gøres for at få universiteterne til at leve op til regeringens ambitioner?

»Jeg mener, at universiteterne tager det alvorligt, og forskellige steder er der taget konkrete initiativer, bl.a. på Københavns Universitet. Så jeg finder ikke anledning til at kritisere universiteterne. Men jeg afviser heller ikke, at der kan komme nye tiltag i fremtiden. Vi har jo løbende dialog med universiteterne og udviklingskontrakter. Men samlet set mener jeg, at det, vi gør nu, sammen med universiteternes tiltag potentielt kan gøre en forskel.«

Hvordan bliver der fulgt op på de udviklingskontrakter, der indgås med universiteterne?

»De udstikker centrale mål, og hvis jeg får en fornemmelse af, at man ikke arbejder med problemstillingen, så kan man gøre noget ved det. Men jeg fornemmer ikke nogen anledning til at kritisere universiteterne for ikke at tage problemstillingen alvorligt.«

I andre nordiske land har myndighederne pålagt universiteter og højskoler et mål- og resultatstyringssystem, som de forpligter sig på. I Danmark er det frivilligt, om man lader ligestillingsspørgsmålet indgå i udviklingskontrakten, og meget få gør det.

»Jeg er ikke lige opdateret med, hvor mange der har indskrevet det, men udviklingskontrakterne forpligter bestemt, og dem bliver der fulgt op på. Jeg afviser heller ikke, at det kan komme på tale at tage redskabet i brug. Men lige nu er jeg meget tilfreds med initiativerne.«

Hvorfor tror du, Danmark har været dårligere til at fremme de kvindelige forskerkarrierer, end man har været i de andre nordiske lande?

»Jeg synes jo, jeg kan fornemme på den politiske debat, at det ikke er noget, man har haft politisk fokus på hos de partier, som havde flertallet indtil sidste valg. Jeg tror ikke, man skal undervurdere, hvor meget det betyder, at der er politisk fokus på området, og det er der nu.«

Ydun er jo ligesom Freja et engangsforetagende. Vil du gøre noget at fastholde det fokus?

»Nu må vi jo se, hvad erfaringerne er, så det er for tidligt at tage stilling til. Men jeg er modtagelig over for forslag. «

Så ingen form for resultatstyring fra regeringens side?

»Jeg er af den klare opfattelse, at penge gør en forskel, og at man både i den helt store internationale klasse og i Det Frie Forskningsråd har fokus på det. Det mener jeg er et helt håndfaste tiltag, som jeg er meget glad for at være med til.«

 

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.