Erik Norman Svendsen samlede oplysninger om kommunister

Den Kolde Krig: CIA-dokumenter afslører, at den tidligere biskop Erik Norman Svendsen som ung under Den Kolde Krig arbejdede for et kontroversielt antikommunistisk netværk.

Artiklens øverste billede
Som ung studerende sad den tidligere biskop Erik Norman Svendsen under Den Kolde Krig i en lejlighed i København og indsamlede oplysninger om DKP’s medlemmer. Foto: Privat

Den tidligere biskop Erik Norman Svendsen står for første gang frem og fortæller, hvordan han som studerende under Den Kolde Krig i al hemmelighed indsamlede oplysninger om navngivne danske kommunister for en dansk organisation, der med støtte fra den amerikanske efterretningstjeneste, CIA, forsøgte at kortlægge den yderste venstrefløj i Danmark.

»Mit job var at holde øje med, hvad forskellige medlemmer af DKP (Danmarks Kommunistiske parti, red.) sagde i pressen. Der var nogle specielle navne, vi var meget interesserede i – blandt andet dem, der optrådte i DKP’s frontorganisationer,« fortæller Erik Norman Svendsen.

Arbejdet foregik gennem den antikommunistiske organisation Frihed og Folkestyre under den kontroversielle efterretningsmand Arne Sejr.

I 1975 kom det frem, at Sejr gennem spionorganisationen Firmaet havde aflyttet DKP’s daværende næstformand Alfred Jensen, men Erik Norman Svendsen afviser at have kendt til den del af arbejdet.

Den tidligere biskop, der i dag også er kongelig konfessionarius, har aldrig tidligere omtalt arten af sit arbejde, hverken over for kongehuset eller offentligheden. Selv siger han, at det var fordi, at det var »fortroligt«. En forklaring, som koldkrigsforsker Peer Henrik Hansen kalder forståelig.

»Under Den Kolde Krig var sådan noget arbejde livsfarligt. Hvis Danmark blev besat af Sovjetunionen, ville Sejrs folk stå øverst på listen over folk, der skulle likvideres,« siger Peer Henrik Hansen.

Psykologisk krigsførelse

Dokumenter fra CIA’s arkiv sætter samtidig Erik Norman Svendsen i forbindelse med et netværk af bl.a. efterretningsfolk – kaldet Interdoc – der under Den Kolde Krig gennem psykologisk krigsførelse forsøgte at modgå kommunistisk propaganda i bl.a. Danmark.

Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, mener, at det er godt, at oplysningerne kommer frem.

»De folk fortjener al form for ros. Der var en dansk femtekolonne virksomhed, der var i lommen på Moskva, og jeg vil håbe, at jeg havde gjort som Erik Norman Svendsen i den situation.«

Enhedslistens forsvarsordfører, Nikolaj Villumsen, er uenig. Han mener, at sagen udstiller en af de største skandaler i den nyere danmarkshistorie.

»Sagen understreger, at vi skal have undersøgt overvågningen af DKP’s lovlige aktiviteter under Den Kolde Krig,« siger han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.