Danskerne dør ikke der, hvor de ønsker at dø

Danskerne vil ikke dø på et hospital eller på et plejehjem. Men det er dér, de dør. Der er brug for at forbedre forholdene for døende på sygehusene, lyder det samstemmende.

Artiklens øverste billede

Hvis danskerne selv kunne bestemme, hvor de ville dø, ønsker kun 3,4 pct. at dø på et hospital. Men det er 48,9 pct., der gør det.

Og kun 2,3 pct. ønsker at dø på et plejehjem, men 20,2 pct. gør det.

Omvendt ville knap 20 pct. af danskerne gerne være på et hospice, når de dør. Kun omkring 3 pct. er det.

Sådan er disharmonien mellem ønskerne om, hvor man gerne vil dø, set i forhold til det faktiske dødssted. Det viser en sammenkørsel af en meningsmåling, som Rambøll/Analyse Danmark har foretaget for Jyllands-Posten, og de statistiske data for, hvor danskerne rent faktisk dør.

Men det bør ikke få regionerne til at stå i kø for at bygge flere hospicer, siger formanden for ledere ved hospice, palliative teams og palliative afdelinger, Birgitte Bülow fra Svanevig Hospice på Lolland.

»Man kan godt bygge flere hospicer, men mange af de borgere, der dør på et plejehjem, et hospital eller i hjemmet, har strengt taget ikke brug for den specialiserede indsats, som man kender fra et hospice. De har brug for almindelig kærlig omsorg og pleje, tryghed og nærvær. Og meget af det, vi gør på et hospice, kan man også gøre andre steder, blandt andet på et almindeligt plejehjem og i hjemmeplejen, hvis man skaber rammerne, og hvis personalet er uddannet til det,« siger Birgitte Bülow.

Ønsker at dø i eget hjem

Undersøgelsen viser, at knap 58 pct. af danskerne ville foretrække at dø i deres eget hjem. Men det er kun knap 23 pct., der gør det.

Imidlertid ville langt flere kunne dø hjemme, hvis man udvidede brugen af de såkaldt palliative teams, mener professor Per Sjøgren fra Rigshospitalet, som leder et stort projekt, Domus, som omhandler lindrende indsats over for kræftpatienter.

Et palliativt team er et tværfagligt team, typisk bestående af bl.a. en læge, en sygeplejerske, en psykolog og en socialrådgiver. Teamet opsøger den alvorligt syge patient og sikrer en bred indsats med behandling og smertelindring, ofte med det formål, at borgeren kan blive længst muligt i sit eget hjem og dø der.

Per Sjøgren siger:

»Langt flere danskere ville kunne blive i deres eget hjem og dø, hvis man gav dem mulighed for at blive behandlet af palliative teams. Den nuværende hjemmepleje er ikke nok. Der er behov for specialiserede palliative teams, som kan noget mere, eksempelvis udvidet medicinsk behandling til eksempelvis patienter, der skal have smertelindrende medicin via drop. I vore nabolande ser vi, hvordan den palliative indsats bliver stadig større, og det er også den vej, vi skal gå.«

Der er i øjeblikket 18 hospicer med i alt 220 pladser og 28 palliative teams på landsplan.

Flest dør på hospitalet

Men den helt store indsats for at ændre på misforholdet mellem, hvor danskerne ønsker at dø, og hvor de rent faktisk dør, skal komme på hospitalerne, mener formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S).

»Langt de fleste danskere vil også i fremtiden komme til at dø på et hospital. Vi skal derfor se på, hvad vi kan ændre for at gøre den sidste tid bedre på hospitalerne. Man kan eksempelvis indrette den ene ende af en afdeling med nogle særlige stuer, hvor man kan få fred og ro, tid og plads sammen med sine kære i den sidste tid. Vi skal have gjort op med det billede, at hospitalet er et koldt sted at dø, og vi tager et stort skridt i den retning, fordi de nye supersygehuse, som vi er i gang med at opføre, alle har enestuer,« siger Bent Hansen.

I 2012 døde der 52.325 mennesker i Danmark.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen