Når isen smelter, synker havet

Havet ved Grønland kan synke 100 m, mens Island risikerer 10 m lavere vandstand.

Artiklens øverste billede
De seneste år er afsmeltningen i Grønland taget til. Arkivfoto: Thomas Wilmann/Polfoto

I årevis har mennesker over hele kloden været bekymrede for, at vandet i verdenshavene ville stige, i takt med at det bliver varmere, og iskapperne smelter. Men nogle steder burde man i stedet være bekymret for, at havet vil falde dramatisk. Ikke mindst i Grønland.

Det viser sig nemlig, at i takt med at de store iskapper smelter, forsvinder også deres enorme tiltrækningskraft, der i bogstaveligste forstand trækker vandet til sig. Isen i Grønland er ved at smelte, og hvis al isen forsvinder – hvilket dog næppe kommer til at ske de næste mange hundrede år – så vil havet omkring Grønland samtidig falde dramatisk.

»Her kan vandstanden falde mange meter,« forklarer geofysikeren Jerry Mitrovica fra Harvard University, USA, ifølge det ansete tidsskrift New Scientist.

Han skønner, at faldet i havniveaet kan blive helt op mod 100 meter.

10 m lavere hav ved Island

Samtidig vil vandstanden omkring Island falde 10 meter. Men den mindre iskappe har effekt på omgivelserne helt op mod 2.000 km væk, hvilket bl.a. betyder, at et isfrit Grønland vil få havet til at falde med tre meter omkring Skotland.

De fleste steder i Europa vil havet stige, men langt mindre end de syv meter, som indlandsisen i Grønland rent fysisk i gennemsnit vil få verdenshavene til at stige, hvis al isen smelter. Til gengæld vil især Sydamerika få endnu højere vandstand, formentlig omkring 10 meter, lyder forskernes bud.

Hvis det i stedet er Vestantarktis, der for alvor begynder at smelte, vil store dele af USA, Det Indiske Ocean og Australien få ekstra store vandproblemer.

Professor Eigil Kaas fra Københavns Universitet bekræfter den overraskende udmelding:

»Teorien er rigtig nok, og et fald i havvandstanden omkring Grønland på 100 meter skal nok være rigtigt. Da teorien første gang blev lagt frem, vakte det megen debat, bl.a. fordi FN's klimapanel, IPCC, ikke havde lagt så megen vægt på det i sine beregninger af fremtidens vandstandsstigninger.«

»Et af problemerne er, at hvis både Grønland og dele af Antarktis smelter – sådan som det er tilfældet lige nu, hvor Vestantarktis også mister masse – så vil vandet flyde mod troperne og Ækvator og mod de kontinenter, der har størst massefylde. Derfor har det vakt ekstra stor bekymring i mange af østaterne i Det Indiske Ocean og i Stillehavet,« forklarer Eigil Kaas.

20 m høje bakker

I modsætning til hvad de fleste tror, er havet ikke blot fladt, men derimod fyldt med bakker, der kan være 10-20 meter høje. Bakkerne på havet dannes primært på grund af tiltrækningskraften fra kontinenterne, bjergkæderne og Jordens indre. Forsvinder en gigantisk iskappe som den over Grønland eller den tilsvarende over Vestantarktis, forsvinder også tiltrækningskraften og dermed de store mængder vand, der har været fastholdt på grund af tiltrækningskraften.

Derfor vil resultatet ved en dramatisk afsmeltning blive, at nye landområder vil dukke op ved Grønland, Island og Skotland, mens havet vil trække længere ind på det sydamerikanske kontinent. Smelter både Grønland og Vestantarktis, vil indbyggerne på mange stillehavsøer og små ønationer blive nødt til at finde nye steder at bo.

De seneste år er afsmeltningen i Grønland taget til – formentlig på grund af den globale opvarmning, der har sendt adskillige hedebølger ind over de arktiske områder. Forskerne vurderer, at der hvert år forsvinder helt op mod 600 kubikkilometer is fra Grønland.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.