Sådan vil København stoppe syndfloden

Skybrudsboulevarder og store rørløsninger skal sikre mod skybrud. Borgerne betaler over vandregningen.

Artiklens øverste billede
I fremtiden skal Københavns kloaksystem kunne håndtere op til 30 procent mere nedbør end tidligere. Og endda mere, når et skydbrud vælter ned over hovedstaden.

En rislende bæk langs H.C. Andersens Boulevard, der på få minutter kan omdannes til en skybrudsboulevard.

Kolossale underjordiske rørledninger og tunneller, som sikkert og effektivt fragter store regnmængder væk.

Og nye opgaver for de rekreative områder Skt. Jørgens Sø og Hans Tavsens Park, der i fremtiden skal fungere som kæmpemæssige reservoirer.

Store mængder nedbør i fremtiden

Det er blot nogle af de omfattende forslag, som kommunalpolitikerne i Københavns og Frederiksberg kommuner mandag den 27. maj skal tage stilling til som led i en storstilet plan om at sikre Storkøbenhavn mod et skybrud som det, der ramte hovedstaden den 2. juli 2011.

Dengang skete der skader for seks milliarder kroner, og i fremtiden ventes problemet ikke at blive mindre.

Eksperter har forudsagt, at vi i 2110 har 25-55 procent mere nedbør om vinteren samt kraftigere nedbør med hyppigere skybrud i sommerhalvåret. De store skybrud og den generelt stigende mængde nedbør betyder, at der ender 30 procent mere regnvand i kloakkerne, og det er de ikke dimensioneret til.

Indre By skal sikres først

Det vil tage omkring 20 år at gennemføre skybrudsplanen, som vil medføre omfattende ændringer af hovedstadens infrastruktur - både over og under jordens overflade.

I første omgang skal der vedtages konkrete, "grove" planer for Indre By, Frederiksberg, Vesterbro og Østerbro. Blandt andet skal der anlægges skybrudsboulevarder, som kan transportere store vandmængder på overfladen, store nedgravede rørledninger eller tunneller og forsinkelseselementer som Skt. Jørgens Sø og Hans Tavsens Park.

På sigt skal hele hovedstaden skybrudssikres, men kommunerne skal sammen med deres forsyningsselskaber iværksætte arbejdet efter en prioriteret rækkefølge. Den endelige rækkefølge vil blive fastlagt når der er udarbejdet forslag til skybrudsløsninger for hele byen i efteråret 2013, fremgår det af planen.

SF: Løsninger skal være grønne

I første omgang skal politikerne i København behandle en række forslag, der alle sikrer mod oversvømmelse i de indre dele af København, Østerbro og området omkring Ladegårdsåen og Vesterbro. Samme dag tager politikerne på Frederiksberg stilling til, hvilke løsninger der skal bruges for at sikre Frederiksberg Kommune.

Og står det til den politisk ansvarlige borgmester i København, kommer borgerne til at mærke skybrudsplanen på den gode måde.

"Jeg synes, vi skal prioritere at skabe nye rekreative områder frem for at løse hele udfordringen med nye underjordiske rør. Men det er vigtigt, at københavnerne får stor indflydelse på valget af løsninger,” siger Københavns teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal (SF).

Åboulevarden i tunnel

I efteråret kommer der forslag til skybrudssikring for den resterende del af byen. Og først efter en politisk behandling og en offentlighedsfase, hvor borgerne høres, bliver de konkrete projekter i de enkelte kvarterer vedtaget.

Blandt forslagene er følgende:

  • Grønne skybrudsboulevarder langs bl.a. H.C. Andersens Boulevard, Gasværksvej og Strandboulevarden.
  • Sænkning af vandspejlet i Skt. Jørgens Sø, så den kan fungere som opsamlingsreservoir.
  • En kanalgade i Vodroffsvej.
  • Tunnellægning af trafikken på Åboulevarden, så gadearealet kan bruges til grønne skybrudsløsninger. 

Med årene får København og Frederiksberg således et helt nyt lag af infrastruktur over og under jorden, som har sine fordele og ulemper.

Løsninger over og under jorden

Løsningerne på overfladen - de grønne boulevarder samt parker, søer og åbne kanaler med plads til regnvand - har den fordel, at de er billige, er nemme at udvide og kan kombineres med grønne løsninger. Til gengæld optager de plads i byen.

Løsningerne under jorden er dyrere, mere ufleksible og vanskelige at udvide, men de er til gengæld stuvet af vejen og fylder ikke op i byen.

Det er planen, at de første anlægsarbejder skal i gang allerede næste år, men hele skybrudsplanen på København og Frederiksberg vil det tage mellem 20 og 30 år at gennemføre.

50-75 kr. om måneden

Prisen for de første tre skybrudsplaner er beregnet til mellem 3,2 og 4,1 mia. kr. over de næste 20 år.

Planen finansieres over borgernes vandregning.

Københavns Kommune og Hovedstadens Forsyningsselskabs har beregnet, at planerne vil komme til at koste ca. 50 kr. om måneden for en gennemsnitlig lejlighed i København, mens det vil komme til at koste ca. 75 kr. om måneden for en husstand i en villa.

Sådan bliver du klar til skybrud

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.