Hjernescanninger på vej ind i retssalen

Retspleje: En scanning af en mistænkts hjerne kan afsløre, om den mistænkte har specifikt kendskab til informationer fra f.eks. et gerningssted.

Artiklens øverste billede
Tragedien i Boston kunne muligvis være undgået, hvis Brain Fingerprinting var blev brugt ved en tidligere afhøring af gerningsmændene. Arkivfoto: Charles Krupa

Det kan lyde som det rene science fiction. Men hjernescanninger, der kan afgøre, om mistænkte og vidner taler sandt eller falsk, kan være på vej til at revolutionere retssystemet.

I USA er metoden Brain Fingerprinting allerede blevet brugt til at afgøre mordsager. Storbritanniens nationale vidensakademi, The Royal Society, ser så seriøst på en fremtidig indførelse af hjernevidenskab i retsplejen, at man opfordrer britiske jurister til at sætte sig ind i de nye metoder. I Italien har man allerede benyttet hjernescanninger aktivt i retssystemet, og i Danmark skal forskningsprojektet "Neuroethics and Criminal Justice", ledet af professor dr.phil. og internationalt førende ekspert i strafferetsetik Jesper Ryberg fra Roskilde Universitet, forberede det danske retssystem på udviklingen.

Forskeren bag én af de nye teknologier, Brain Fingerprinting, hedder Lawrence Farwell. Ifølge ham kan Brain Fingerprinting via en EEG-hjernescanning af den mistænktes hjerne med en statistisk sandsynlighed på mere end 99 pct. afsløre, om den mistænkte har specifikt kendskab til informationer fra f.eks. et gerningssted.

»Brain Fingerprinting kan fundamentalt ændre måden, som kriminalitet efterforskes på, og skabe et dramatisk fald i kriminalitet, fordi chancerne for, at en person vil blive fanget og dømt, er meget højere. Enhver person med en rationel tankegang vil altså blive mindre tilbøjelig til at begå kriminalitet,« mener hjerneforskeren, der tidligere har været tilknyttet Harvard University og nu – efter mere end 20 års forskning i feltet – er parat til at sprede sin teknologi til resten af verden.

Hjernen lyver aldrig

Konkret fungerer Brain Fingerprinting sådan, at systemet afslører hjerneaktivitet ved udsving på en hjernescanner, hvis informationer fra gerningsstedet er til stede i den mistænktes hjerne, hvilket ifølge Lawrence Farwell gør det umuligt at skjule oplysninger, fordi hjernen aldrig lyver.

»Brain Fingerprinting har en sikkerhed på linje med dna-analyser,« siger Lawrence Farwell, der i magasinet Time er udnævnt til at kunne blive ét af de hundrede mest innovative mennesker i det 21. århundrede.

Han forventer, at Brain Fingerprinting er vidt udbredt om 10 år.

Herhjemme mener Jesper Ryberg, at det er nødvendigt, at vi forbereder os på udviklingen, som muligvis kan få stor betydning for fremtidens retssystem.

»De to primære opgaver i retssystemet er at finde ud af, om en person er skyldig i en forbrydelse, og at udmåle den korrekte straf. Hvis man f.eks. forestiller sig, at neurovidenskaben kan bidrage til at afklare, om vidner og anklagede taler sandt, vil det naturligvis være af stor vigtighed. De mest lovende eksperimenter er i dag udført ved hjælp af fMRI-scannere. Der er stadig enighed om, at der er lang vej fra laboratorieforsøg til praktisk anvendelse,« understreger han.

Skeptiske jurister

Et andet eksempel, som kan komme til at spille en rolle i fremtidens retssystem, er teknologier, som medvirker til at fremkalde erindringer hos øjenvidner.

»De etiske spørgsmål, der rejser sig, er, hvordan vi kan bruge de nye teknologier bedst muligt, og hvor grænserne bør gå for deres anvendelse,« siger Jesper Ryberg.

Tidligere kriminaldommer Peter Garde, professor dr.jur. Eva Smith, Københavns Universitet, Sysette Vinding Kruse, formand for Advokatrådets strafferetsudvalg, og professor i neurobiologi og farmakologi Albert Gjedde, Københavns Universitet, er alle skeptiske over for brug af neurovidenskabelige metoder som hjernescanninger i danske retssale.

»Mit afgørende argument er, at hvis vi først begynder at anvende løgnedetektorer eller hjernescanninger – og én sag er nok – vil selve ordningens eksistens lægge et utilladeligt pres på den anklagede og/eller vidnerne i senere sager. Dna, fingeraftryk og blodprøver kommer ikke på samme måde ind i sjælelivet eller psyken, men vedrører den ydre verden,« forklarer Peter Garde, som i 2008 skrev en videnskabelig artikel om brugen af løgnedetektorer i Tyskland og Norden.

Advokat Sysette Vinding Kruse sætter spørgsmålstegn ved, om hjernescanninger virkelig kan give mere end 99 pct. sikkerhed for det korrekte svar.

»Hjernescanninger er måske noget, retssystemet kan bruge på ganske simple spørgsmål. Har du slået din kone ihjel? Ja eller nej? Med simple spørgsmål kan man måske komme ret tæt på sandheden, men i en retssag bør det aldrig stå alene. Ved enhver hjernescanning eller sågar dna-test vil der være en usikkerhedsfaktor, fordi sandheden har mange ansigter, og fordi folk opfatter situationer fuldstændig forskelligt,« siger Sysette Vinding Kruse.

Kan jagten på sandheden gå for vidt?

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.