Indland

Jurister er enige: Irak-krigen var ulovlig

Det er svært at opspore blot én enkelt folkeretsjurist, der vil godkende Irak-krigen, hvor Danmark var med.

Irak-krig Foto: Peter Hove Olesen/Polfoto

Blandt uafhængige danske folkeretseksperter er der ikke megen tvivl om, at Irak-krigen var ulovlig.

I DR-dokumentaren Krigskampagnen, som sendes tirsdag aften, melder Danmarks førende folkeretsjurist Frederik Harhoff klart ud.

- Der var ikke noget lovligt, folkeretsligt grundlag for at iværksætte den aktion, siger den danske professor, der til daglig er dommer ved krigsforbrydertribunalet i Haag.

Overtrædelse af folkretten

Dermed slutter Frederik Harhoff sig til en lang række danske jurister, som alle betragter krigen som en overtrædelse af folkeretten, skriver Information.

Det gælder blandt andre professor Jens Elo Rytter, professor Jens Vedsted-Hansen, professor Henning Koch, folkeretsekspert Anders Henriksen og professor emeritus Ole Espersen.

Trods utallige opfordringer siden 2003 er det ikke lykkedes Information at opspore en eneste uafhængig folkeretsjurist, der vil godkende krigen.

Valide argumenter

Den eneste folkeretsjurist, som ikke ønsker at tage stilling for eller imod krigens lovlighed, er tidligere universitetsprofessor Ole Spiermann.

- Der var valide argumenter for krigens lovlighed, og der var valide argumenter imod, lyder hans vurdering.

Dermed er Udenrigsministeriets Folkeretskontor den eneste juridiske instans i Danmark, der fortsat mener, at Danmark overholdt folkeretten, da et snævert Folketingsflertal for ti år siden sendte nationen i krig mod Saddam Hussein.

Der er nedsat en kommission

Information ville gerne have spurgt den nuværende chef for Juridisk Tjeneste, om det stadig er vurderingen, efter Villy Søvndal (SF) har overtaget ministerstolen. Men det har ikke været muligt at træffe ham.

Udenrigsministeren siger imidlertid til Information, at han ikke har bedt sine jurister om at revurdere Irak-krigens lovlighed.

- Der er nedsat en Irak-kommission, som blandt andet skal undersøge det her spørgsmål. Det ville ikke være nogen god idé, hvis jeg samtidig foranstaltede mine egne private undersøgelser, siger Villy Søvndal (SF).

Udenrigsministeren mener selv, at det er "helt indiskutabelt", at der ikke var mandat fra FN's Sikkerhedsråd til at gå i krig.

- Og der var heller ikke noget moralsk flertal for krigen, siger han.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Camping 2018: Fire spørgsmål om campingtendenser
Eksperten Anne-Vibeke Isaksen fortæller om aktuelle campingtendenser og viser vej til nogle af de mest specielle og spændende campingpladser, det er værd at besøge i Danmark og Europa i 2018. 
Se flere
Biler
Tænk dig godt om, før du køber en brugt dieselbil
Udbuddet af nyere brugte dieselbiler er pænt. Du skal helst gå efter en model med de nye Euro 6-motorer og dagligt køre motoren driftsvarm, for at det er en god idé, siger eksperter. 
Se flere
Viden
Månen kan have huler, som mennesker kan bo i
Gamle lavarør kan gøre det nemmere at bosætte sig på Månen. Specielt nyopdagede grotter langt mod nord er spændende, fordi de kan rumme vand i form af is. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her