Annonce
Indland

Grønlandske valgrygter: Kleist indkalder pressen

Grønlands selvstyreformand, Kuupik Kleist, har indkaldt til pressemøde torsdag. Meget tyder på valgudskrivelse

Kuupik Kleist Foto: Finn Frandsen/Polfoto

Alt tyder på, at Grønlands selvstyreformand, Kuupik Kleist, torsdag klokken 18.00 dansk tid trykker på valgknappen og udskriver valg til det grønlandske landsting, Inatsisartut, før tid.

Allerede onsdag skrev det grønlandske medie sermitsiaq.ag, at flere velorienterede kilder kunne fortælle, at selvstyreformanden torsdag vil udskrive valg.

Spekulationerne har for alvor taget fart, efter at Kuupik Kleist har indkaldt til et kort pressemøde torsdag klokken 14.00 grønlandsk tid - klokken 18.00 dansk tid.

Ingen kommentarer

Sermitsiaq.ag skriver, at det er yderst usædvanligt, at der kun er afsat 15 minutter til et pressemøde, ligesom det er opsigtvækkende, at der ingen oplysninger er om emnet for pressemødet.

Kleist, som repræsenterer Inuit Ataqatigiit (IA), ønsker dog ikke selv at kommentere historien om valgudskrivelse.

Hvis Kleist udskriver valg torsdag, vil det tidligst blive afholdt den 12. marts.

Det grønlandske valg skal senest afholdes den 2. juni, når den nuværende valgperiode udløber.

Klar til valg

Siumut, som er det store oppositionsparti, melder sig klar til en snarlig valgkamp.

- Vi har været forberedt på valget i lang tid, og alle vores kandidater er blevet godkendt, siger Siumuts formand, Aleqa Hammond, til Sermitsiaq.ag.

Lige nu står store udenlandske investorer på spring til at rykke ind i landet for at få del i undergrunden, og valget kan få stor betydning for den fremtidige kurs på området.

Blandt andet i forhold til Grønlands holdning til uran-nultolerancen, som betyder, at der på nuværende tidspunkt ikke må etableres minedrift med brydning af det radioaktive grundstof.

Ritzau

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
179 km i ufattelig skønhed: Her tager den grønne ø sig smukkest ud
Ringen rundt om Kerry begynder i Killarney og er en af de smukkeste ruter i Irland. En 179 km lang rundtur om Iveragh-halvøen i et evigt skiftende landskab af søer, bjerge, bakker, enge, strande, klipper og hav. 
Se flere
179 km i ufattelig skønhed: Her tager den grønne ø sig smukkest ud
Ringen rundt om Kerry begynder i Killarney og er en af de smukkeste ruter i Irland. En 179 km lang rundtur om Iveragh-halvøen i et evigt skiftende landskab af søer, bjerge, bakker, enge, strande, klipper og hav. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her