DF: Antiterror-pakken skal udvides

Dansk Folkeparti hiver nu terrorpakkens tre mest vidtgående punkter tilbage på den politiske scene. Partiet vil rejse en forespørgselsdebat om udvidet antiterrorberedskab i Danmark.

Dansk Folkeparti vil have regeringen til at støtte op om de tre punkter, der lige nu er sendt til nøjere granskning hos en række eksperter, skriver Information.

Det handler om punktet, hvor danske myndigheder kan nægte indrejse til personer, der har ytret sig 'demokratifjendtligt', punktet som giver politiet mulighed for at scanne hele boligblokke samt muligheden for mere videoovervågning.

"Terrorfangsten i London viser jo, at der er brug for en effektiv lovgivning, hvis vi skal terrorismen til livs. Derfor vil Dansk Folkeparti lægge et pres på regeringen for at få udvidet terrorpakken. Det er simpelthen nødvendigt at få de sidste tre punkter med," siger Peter Skaarup.

I midten af november sidste år fremlagde en ekspertgruppe under Justitsministeriet 49 antiterrorforslag. 46 punkter er allerede vedtaget, mens udvalgsarbejdet med de sidste tre punkter endnu ikke er overstået. Men Peter Skaarup ser ikke noget problem i at presse regeringen, før eksperternes konklusioner er udarbejdet.

"Selvfølgelig skal vi da lytte til eksperterne, men for mig handler eksperternes vurderinger mere om at finde ud af, hvad der er teknisk muligt. Naturligvis kan man sætte flere videokameraer op på trafikknudepunkter. Desuden skal udvalgsarbejdet bruges til at finde ud af, om vi kan bruge andre midler i bekæmpelsen af terror," siger Peter Skaarup.

K er positiv

Justitsminister Lene Espersen (K) har flere gange betonet, at de tre forslag fortsat er i spil. Især planerne om mere videoovervågning, samt punktet om at give politiet ekstra beføjelser til at scanne boligblokke, har Lene Espersen været åben over for. Og den holdning deler partiets retsordfører Tom Behnke.

"Vi er fortsat positive over for mere videoovervågning, og desuden skal vi se på, hvordan det teknisk muligt kan lade sig gøre at scanne samtaler i boligblokke. Man kan forestille sig, at folk kun bliver optaget, hvis en computer genkender stemmen," siger Tom Behnke.

Han understreger dog, at de konservative vil se det færdige udvalgsarbejde, før partiet melder klart ud.

I Venstre gav terrorpakken anledning til voldsomme sammenstød internt i gruppen, før den blev vedtaget i foråret.

JP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.