Trafikstøj på vej mod nye højder

Mere trafik betyder mere støj. 700.000 er plaget af trafikstøj, og flere dør hvert år. Kampen mod trafikstøj ventes derfor at blive højeste prioritet de næste 10 år.

En ulovlig og larmende motorcykel. En tung lastbil. Eller en flok stopfyldte bybusser i morgentrafikken.

700.000 danskere er ifølge en støjkortlægning fra Vejdirektoratet plaget af trafikstøj. Og det bliver ikke bedre i årene, der kommer. Faktisk kan man forvente, at trafikstøjen vil stige til nye højder som en konsekvens af den voksende trafikmængde.

Vejle Amt er det amt i landet - bortset fra København - der lider mest under støjgenerne fra motorer og dækkenes møde med vejbanerne. Og de sydøstjyske borgere kan se frem til en forværring. En undersøgelse viser, at trafikstøjen vil stige med to decibel i det kommende årti som en direkte følge af den voksende trafikmængde. Det svarer til en ganske hørbar stigning.

I Vejle Amt har politikerne da også allerede slået alarm:

»Støj er et stort problem. Ikke mindst for beboerne langs motorvejen. F.eks. i landsbyen Smidstrup ved Fredericia, hvor man i spidsbelastningen har målt 77 decibel i folks haver. Man kan ikke sidde i haven og snakke sammen, og alle er enige om, at disse mennesker bor i en støjghetto,« fortæller folketingsmedlem Karen Klint (S), der i flere år har forsøgt at hjælpe de støjplagede beboere.

Det største problem

Hos Danmark Transport Forskning er man også indstillet på, at der venter en hård kamp mod de høje decibel.

»I løbet af de næste fem-ti år vil trafikstøj udvikle sig til det største problem i trafikken. Vi vil i højere grad blive opmærksomme på problemet, fordi vi ønsker fred og ro, når vi holder fri, og fordi støjen er sygdomsfremkaldende,« fortæller direktør i Danmarks Transport Forskning, Niels Buus Kristensen.

Internationale undersøgelser har vist, at helbredet tager skade af langvarig påvirkning fra trafikstøj. Det kan give forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme og for tidlige dødsfald. På europæisk plan fører det årligt til mellem 200-500 dødsfald.

Det har ikke hjulpet, at hastighederne på de danske motorveje flere steder er hævet til 130 km/t, ligesom tendensen med bredere og bredere dæk forværrer situationen.

Miljøstyrelsen har slået fast, at trafikstøjen også har konsekvenser for boligpriserne. En boligs værdi falder med 1,6 pct. for hver decibel, trafikstøjen overstiger 55 decibel. Et hus til 3 mio. kr., der har et støjniveau på over 65 db, vil altså falde omkring 500.000 kr. i pris i forhold til et hus uden støjgener.

I et forsøg på at afhjælpe problemerne afsatte regeringen i 2004 100 mio. kr. i en særlig støjpulje. Men det store gennembrud i støjbekæmpelsen mangler endnu.

»Vi har ingen løsning, som med et slag kan fjerne problemet, men vi har flere virkemidler, som måske kan give lidt og tilsammen fjerne en stor del af generne,« fortæller konsulent i Vejdirektoratet Lene Michelsen.

Støjsvag asfalt

Det gælder ikke mindst de forskellige typer af støjdæmpende asfalt, som Vejdirektoratet siden 2004 har testet på Køge Bugt-motorvejen ved Solrød. Erfaringerne med både holdbarhed og støjdæmpning er indtil videre gode. Efter det første år har man noteret sig en nedgang i støjniveauet på omkring tre decibel, mens asfalten nok så vigtigt fortsat ser ganske pæn ud. Tidligere forsøg har vist, at den støjdæmpende effekt samtidig er gået ud over holdbarheden, hvilket igen er gået ud over lyddæmpningen.

»Beboerne ved Køge Bugt-motorvejen siger, at de kan høre forskel. Den nye asfalt tager simpelthen toppen af de høje frekvenser, så det har helt klart en effekt,« siger Lene Michelsen.

Et af de mest lovende projekter har fundet sted på Øster Søgade i København, hvor man har opnået stor succes med såkaldt drænasfalt. Det er en asfalttype, der er baseret på større sten og små huller, som har den effekt, at de højfrekvente lydbølger dæmpes.

Seniorforsker ved Vejteknisk Institut Jørgen Kragh har fulgt projektet:

»I forhold til den gamle belægning har man med den mest effektive af asfalttyperne opnået en lyddæmpning på ni decibel. Problemet er blot, at lyddæmpningen hurtigt aftager, fordi hullerne i asfalten stopper til. Desuden er den type belægning meget dyr sammenlignet med tyndasfalten ved Solrød,« fortæller Jørgen Kragh.

Dermed synes et større gennembrud i forskningen endnu langt væk, og der er behov for at tænke i nye baner. Jørgen Kragh peger på, at der fra dækfabrikanternes side kan være meget at hente i kampen for at begrænse trafikstøj.

»Dækfabrikkerne gør ikke noget målrettet for at minimere støjen. De skal ganske vist overholde EU's støjgrænser for dæk, men kravene er så uambitiøse, at alle dæk i verden klarer dem. Det har hidtil været virkningsløst. Men en stramning kunne være en måde at lægge pres på producenterne,« mener Jørgen Kragh.

lars.from@jp.dk

jannik.brinch@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.