Tørklædedebat nået til Danmark

Et forbud mod det muslimske tørklæde i skoler og på andre uddannelsesinstitutioner har i flere måneder været til debat i lande som Frankrig, Tyskland og Sverige.

Nu skubber tidligere indenrigsminister Karen Jespersen (S) en debat i gang i Danmark. Muslimske lærere er bekymrede.

Ingen ved med sikkerhed, hvor mange kvindelige lærere, der i dag bærer det muslimske tørklæde, når de går på arbejde.

Men det er i alle tilfælde nogle stykker, fastslår Hatice Bektas.

Hun er selv lærer i Odense og tillige formand for Foreningen for Modersmåls- og Tosprogslærere.

Hatice Bektas er bekymret over det forslag, der nu kommer fra den tidligere indenrigsminister for Socialdemokratiet Karen Jespersen om et forbud mod, at ansatte i folkeskoler og andre uddannelsesinstitutioner bærer det muslimske tørklæde.

Hatice Bektas, der selv har en tyrkisk baggrund, siger:

»Jeg kunne forstå, at sådan et krav kommer i land som for eksempel Tyrkiet. Men Danmark har altid været kendt for sit forsvar for menneskerettigheder, for sit demokrati og for at give plads til alle. Derfor finder jeg det paradoksalt, at der nu kommer et forslag om forbud her i landet.«

Men Karen Jespersen mener, at det er at vende tingene på hovedet, fordi vi netop har fået demokrati og pluralisme ved at gøre samfundet fri for religiøst bestemte retningslinjer.

»Hele baggrunden for, at vi har fået et pluralistisk samfund er, at vi har gjort religion til en personlig sag og ikke noget, der griber ind i den måde vores samfundsinstitutioner fungerer på. At acceptere religiøs påklædning hos skolelærere vil for mig være et skridt hen mod at opgive en nøgleværdi i vores samfund,« siger Karen Jespersen.

Tørklæde undertrykker

Hun tilføjer tillige, at hun selv anser tørklædet for at være udtryk for en kvindeundertrykkende holdning, som hun tager skarpt afstand fra, men at hun ikke finder dette argument relevant i debatten om at indføre et forbud mod tørklædet.

Forslaget kommer på et tidspunkt, hvor debatten om tørklæder er hed i flere andre europæiske lande.

I Frankrig diskuterer politikerne, om der skal indføres et generelt forbud mod muslimske tørklæder og slør samt andre religiøse kendetegn i skolen. Det sker blandt andet på baggrund af, at to søstre på 16 og 18 år er blevet smidt ud af deres gymnasium i Paris-forstaden Aubervilliers, fordi de insisterede på at bære tørklæder. De nuværende regler er uklare, og spørgsmålet overlades til skoleinspektøren og lærerne. Men som en tommelfingerregel tillader franske skoler ikke, at elever bærer religiøse symboler, der kan provokere eller påvirke andre. Episoder som den med de to søstre har ført tíl, at en særlig kommission er nedsat for at diskutere en modernisering af den franske lov om, at republikken hviler på verdslige principper og derfor opretholder en tydelige opdeling mellem stat og religion.

Forbud i deltater

I Tyskland forbereder en række delstater forbud mod, at kvindelige muslimske lærere går med tørklæde i offentlige skoler, efter at Forfatningsdomstolen for nylig besluttede at lade det være op til hver enkelt delstat at afgøre spørgsmålet. De borgerligt regerede delstater Hessen, Bayern og Niedersachsen er i gang med at indføre et forbud. Også Berlins koalition af socialdemokrater og nykommunister er på vej med et forbud.

En sag om en afghansk-tysk kvindelig lærer, der var blevet nægtet ansættelse i delstaten Baden-Württemberg, vakte stor opmærksomhed. Staten påstod, at tørklædet var et utilladeligt religiøst symbol, der kunne påvirke eleverne. Den kvindelige lærer påberåbte sig sin religionsfrihed.

Efter at have tabt sagen ved lavere retsinstanser fik den kvindelige lærer medhold ved Forfatningsdomstolen, som slog fast, at der "intet tilstrækkeligt nøjagtigt lovgrundlag« foreligger for at nægte hende ansættelse. Men samtidig udtalte Forfatningsdomstolen, at hver enkelt delstat selv kunne fastlægge en sådant lovgrundlag. Det gør flere delstater altså nu med den effekt, at der kommer et tørklædeforbud.

Tildækkede i gymnasiet

I Sverige er det ikke så meget lærernes tørklædebrug, der har vakt opsigt. Det har det derimod, at to somaliske piger mødte op ved skolestart i august på Burgårds Gymnasium i Göteborg, dækket fra top til tå, så kun øjnene var synlige.

De to piger på henholdsvis 18 og 19 år begrundede deres påklædning med, at de var muslimer, og at de gjorde det for Allahs skyld. De tilføjede, at de også gjorde det for at undgå, at drengene på gymnasiet skulle kunne se deres kroppe. Skolens rektor var i tvivl om, hvad han skulle gøre og kontaktede den ansvarlige myndighed, Skolværket, som endnu ikke har truffet nogen afgørelse, men stadig sidder og forsøger at opveje hensynet til pigernes religionsfrihed, hensynet til, om lærerne kan undervise elever, der er tildækkede og en række andre hensyn.

I alle lande skæves der samtidig til en afgørelse fra 2002 fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg. Domstolen afviste en klage fra en kvindelig lærer, der var blevet afskediget, fordi hun insisterede på at bære tørklæde i undervisningslokalet.

Domstolens begrundelse for afslaget var, at tørklædet kunne virke missionerende på børn.

orla.borg@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen