Annonce
Indland

Gymnasieelever har eneret på vognkørsel

Politiet tillader kun gymnasieelever at fejre deres uddannelse med vognkørsel. Snobberi, lyder kritikken.

Arkivfoto: Hanne Engelstoft

Håndværkeruddannede kan glemme det. HF-studerende kan glemme det. Ja, faktisk kan alle andre end lige præcis gymnasieelever godt glemme alt om at fejre deres ungdomsuddannelse med en tur i en åben lastbil eller en gammel bus.

Med den såkaldte "Bekendtgørelse om studenterkørsel, optog mv." i hånden afviser politiet nemlig elever fra alle andre uddannelser end gymnasiet, når der skal gives grønt lys til de unges rullende studenterfest.

- Indtil nu har vi vel fået omkring 10 henvendelser fra HF'ere og andre, som gerne vil have tilladelse til at køre åben vogn. Men den tilladelse må vi altså ikke give.

Det siger John Søgaard Larsen fra Københavns Politis Færdselsafdeling, der udsteder tilladelser til studenterkørsel.

- Folk bliver jo ærgerlige over det, for de går ud fra, at når gymnasieeleverne må, så må de også, siger han.

S: Uddannelsessnobberi

Han påpeger, at politiet i øjeblikket er i gang med at gennemgå reglerne for studenternes vognkørsel.

- Der kan godt være forskel på, hvem der får tilladelse i de enkelte politikredse. Det har vi nu taget op internt, så vi kan få ensartede regler på området. siger han.

Næstformand for Folketingets arbejdsmarkedsudvalg, socialdemokraten Leif Lahn Jensen, kalder gymnasieelevernes eneret på vognkørslen for uddannelsessnobberi.

- Det er ikke fair, og jeg kan ikke forstå, at det skulle være finere at tage en boglig uddannelse frem for en håndværksmæssig, siger han.

- Reglerne signalerer, at en studenterhue er vigtigere end søm og skruer, og at en gymnasieuddannelse er bedre end en HF, siger Leif Lahn Jensen.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her