CNN-vært grillede eksperter i København

<p>Den kendte CNN-vært Richard Quest var taget til København for at få svar på ét spørgsmål.</p>

Artiklens øverste billede
Richard Quest forsøgte at få tilhørerne med til en paneldebat på Copenhagen Business School. Foto: Gorm Olsen

Hvilket valg er eller bliver det vigtigste i valgets år, 2012?

Det var det altoverskyggende spørgsmål i paneldebatten på Copenhagen Business School (CBS) torsdag formiddag.

CNN-værten Richard Quest, som mandag til fredag er vært på programmet "Quest Means Business", blev bl.a. kendt i Danmark, da han lavede en række programmer for CNN om Danmark og København sidste år.

Den 50-årige tv-mand skulle styre debatten og med tordnende stemme indledte han:

"Om det er i Rusland, Kina, Grækenland, Frankrig eller USA senere i år, vil folket have talt, og vi skal leve med konsekvenserne."

Et "skræmmende panel"

Paneldeltagerne, der skulle komme med deres svar på det store spørgsmål, var cheføkonom i A.P. Møller-Mærsk Gruppen Graham Slack, professor på Institut for Finansering ved CBS Jesper Rangvid, Politikens internationale redaktør Michael Jarlner samt Edward Ashbee, lektor på Department of Business and Politics på CBS.

"Vi har et skræmmende panel her i dag, og vi skal sammen "kebabbe" dem," annoncerede Richard Quest, som dog selv kom til at stå for at grille de fire.

Dernæst bad han salen om at stemme om, hvilket af årets valg der er det vigtigste.

USA vandt valget

USA blev en klar vinder.

Måske fordi debatten var blevet præsenteret i lyset af det forestående amerikanske valg, måske fordi den tv-værten med al tydelighed indikerede, at det var nu, at hænderne skulle op.

Men også valgene i Frankrig og Grækenland var blevet bemærket af tilhørerne.

Eksperterne pegede på Grækenland

Eksperterne var dog uenige med de fremmødte og enige om, at det græske valg er af størst betydning, fordi det har potentialet til at påvirke hele Europa, hvis det ender med en exit fra eurozonen.

Søndagens valg i Grækenland har endnu ikke resulteret i en regering, og den tredje partiformand fik torsdag chancen for at forsøge at danne en regering. Lykkes det ikke, skal der være nyvalg, hvilket panelet på CBS mente er sandsynligt.

Richard Quest gik videre til søndagens valg i Frankrig, hvor socialisten Francois Hollande vandt over Nicolas Sarkozy ved at fastholde, at man ikke kan spare sig ud af de økonomiske problemer.

"Jeg er agnostiker"

Og netop den pointe var vigtig, mente Michael Jarlner.

"Det vil ændre fokus i europæisk politik i retning af vækst," mente han.

Det førte til en debat om, hvorvidt vækst eller spareprogrammer er vejen frem, et dilemma, som også eksperterne havde svært ved at finde et svar på.

Som Edward Ashbee konstaterede: "Jeg er agnostiker".

Agnostikere mener, at man hverken kan bevise eller modbevise, at der findes en gud eller åndelige sandheder.

Obama vandt salen

Dernæst kom turen til det amerikanske valg i november. Richard Quest bad atter salen om at stemme på henholdsvis republikanernes Mitt Romney og Barack Obama.

"Det er temmelig forudsigeligt," himlede Edward Ashbee.

Og ikke overraskende vandt Barack Obama da også stort, men panelet var stort set enigt om, at valget i USA ikke vil få den store økonomiske betydning i Europa.

Kort debat om Rusland og Kina

"Vi har en tendens til at glemme, hvor begrænsede udfoldelsesmuligheder præsidenten har," lød det fra Ashbee.

Graham Slack vurderede dog, at valget kan blive vigtigt, hvis ikke landet får en klar økonomisk plan. Og alle fire var pessimistiske på vegne af den amerikanske økonomi

Panelet brugte ikke megen tid på det russiske eller kommende kinesiske valg, omend Michael Jarlner mente, at det kinesiske valg er blandt de vigtigste.

USA tabte stemmer

Da knap halvanden time var ovre, blev det atter tid til at stemme om årets vigtigste valg.

Kina og Rusland fik heller ikke denne gang mange hænder i vejret, mens det franske og græske valg nu syntes at dele salen.

Da Richard Quest til sidst spurgte om betydningen af det amerikanske valg, forblev langt de fleste hænder i folks skød.

"Jeg tror, at vi kan blive enige om, at uanset hvilket valg er det vigtigt at stemme," sluttede Richard Quest.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.