Greenpeace anker tilladelse til slamudledning
Greenpeace vil have miljøminister Connie Hedegaard (K) til at omgøre en tilladelse fra Ribe Amt til Esbjerg Havn til at lede giftigt havneslam med blandt andet rester af skibsmaling ud i Vadehavet.
Ribe Amt henholder sig til, at alle giftstoffer holder sig under grænseværdierne for forbud, men samlet set øger giftstofferne miljørisikoen alt for meget, mener miljøorganisationen.
Greenpeace angiver i klagen til miljøministeren, at Ribe Amt ikke har forholdt sig til indvendingerne fra blandt andre miljøorganisationerne under en høringsproces og står til at forbryde sig mod internationale miljøregler ved at give tilladelse til at deponere slam fra havnebassinerne i såkaldte spulefelter.
/ritzau/