Regioner bag behandlingsgaranti
Regionerne glæder sig over det brede politiske flertal bag behandlingsgarantien for psykisk syge.
- En behandlingsgaranti er den eneste anstændige løsning over for de dybt ulykkelige danskere, som står med en svær psykiatrisk sygdom. I løbet af efteråret vil vi være klar med en plan for, hvordan ordene kan blive til handling, siger Bent Hansen, der er formand for Danske Regioner.
Forslaget stammer fra de Konservative, men får støtte fra flere kanter. De Radikale foreslår samtidigt nye behandlingscentre i kommunerne for unge med ondt i sindet.
- Et center i alle kommuner vil sikre, at de unge har et sted at gå hen, hvis de får psykiske problemer. Det vil også være forebyggende, siger Elsebeth Gerner Nielsen fra De Radikale.
/ritzau/