Truet bedemand nægter at gå under jorden

Den tidligere rocker Lars Jensen har en mission med ny forening: Hells Angels skal forbydes.

Artiklens øverste billede
Den tidligere HA-rocker Lars Jensen, der i dag driver en bedemandsforretning, vil have gjort rockerklubber forbudt.

Rockere fra Hells Angels kan se frem til modstand fra ny side, når den tidligere Hells Angels-rocker og nuværende bedemand Lars Jensen ved et pressemøde torsdag klokken 12 i Sønderborg præsenterer foreningen Forbyd Hells Angels.

Foreningen mål er at få organisationen Hells Angels forbudt ved lov, og Lars Jensen fortæller torsdag om baggrunden for og forventningerne til sit initiativ.

Den tidligere rocker blev ifølge flere medier for kort tid siden forsøgt dræbt af Hells Angels på grund af sine foredrag og gentagne udtalelser til pressen om organisationen.

Lars Jensen er siden blevet rådet til at gå under jorden, men han har ifølge eget udsagn valgt at insistere på retten til at leve et almindeligt liv sammen med sin familie.

Politikere har lagt sagen på køl

Idéen om at få rockergrupper som Hells Angels og Bandidos forbudt ved lov blev i august 2010 formelt lagt på is.

Det kom frem efter et møde på Christiansborg, hvor både justitsministeren, retsordførere, rigsadvokaten og rigspolitichefen deltog.

Det var rigsadvokaten, som vurderede, at der ikke var grundlag for at undersøge, om det var muligt at opløse Hells Angels. Dengang lød et af hovedargumenterne, at der manglede beviser.

Rigsadvokaten oplyser til Ritzau, at den beslutning står ved magt, og at der ingen ændring er på vej.

Grundloven kunne måske spænde ben

I 2011 var der ellers kraftige spekulationer om et forbud mod organisationen, efter at Københavns Byret afgjorde, at Hells Angels har været i krig med en række indvandrerbander i København.

15 HA-støtter blev kendt skyldige i samlet seks drabsforsøg, kølleoverfald og opbevaring af våben og sprængstof.

På daværende tidspunkt vurderede professor i forfatningsret ved Københavns Universitet, Jens Elo Rytter, at der er flere muligheder for at opløse gruppen efter grundlovens bestemmelse om voldelige foreninger.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.