Kvinde fik eks-kæreste dømt for voldtægt

En mand, der blev dømt for voldtægt, er for længst blevet frikendt og har fået erstatning. Alligevel bliver kvinden ikke retsforfulgt.

Artiklens øverste billede
»Jeg har altid troet, at man var uskyldig, indtil andet var bevist. Men jeg var skyldig, indtil andet var bevist,« siger Ejnar Nielsen, der blev fyret fra sit arbejde, mens han sad i fængsel. 

Der bliver ikke rejst tiltale mod en kvinde, selv om der ifølge Rigsadvokaten er forhold, der peger på, at hun måske har løjet i retten.

Kvinden beskyldte i 2008 sin eks-kæreste Ejnar Nielsen for voldtægt, og hendes forklaring var afgørende for, at manden blev dømt i både byretten og landsretten. Manden blev først frikendt, da det lykkedes ham at optage kvinden på sin mobiltelefon, hvor hun fortalte, hvordan hun havde konstrueret sin forklaring til politiet.

48-årige Ejnar Nielsen har siden fået en erstatning på knap 700.000 kroner for at have sidddet i fængsel i 14 måneder. Han føler sig i dag kun halvt frikendt, fordi der ikke rejses sag mod kvinden.

»Jeg har altid troet, at man var uskyldig, indtil andet var bevist. Men jeg var skyldig, indtil andet var bevist. Hun burde blive stillet for en dommer for det, hun har gjort. Det kan godt være, at dommerne glemmer det, og at de har en ny sag dagen efter. Men jeg glemmer det aldrig,« siger Ejnar Nielsen, der blev fyret fra sit arbejde, mens han sad i fængsel. 

Ønsker ikke at udtale sig

Dommerne i byretten i Herning vurderede kvindens forklaring som »overbevisende, sammenhængende og troværdig.« De to havde været kærester i omkring fire måneder, da hun anmeldte ham for voldtægt.

Da sagen blev genoptaget og lydoptagelsen af kvinden blev afspillet i Vestre Landsret, konstaterede dommerne, at der ikke længere var bevis for, at han havde gjort det. På lydoptagelsen siger kvinden blandt andet, at hun skal leve med, »at have fået dig ind på en løgn,« og at hvis det var var blevet afsløret »så var jeg kommet i fængsel for falsk anklage i et halvt år.« Hun siger også, at »det var mig, der skulle sidde derinde så.«

Kvinden ønsker ikke at udtale sig. Jyllands-Posten er i besiddelse af afgørelsen fra Rigsadvokaten. Her medgiver han, at der er flere forhold "som kan anføres til støtte for, at hun skulle have afgivet en urigtig anmeldelse og forklaring.« På trods af dette konkluderer Rigsadvokaten, at man ikke vil rejse en sag for falsk forklaring, fordi man »ikke vil kunne løfte bevisbyrden« mod kvinden. Rigsadvokaten ønsker ikke at uddybe begrundelsen. Dermed har optagelserne været bevis nok til at frikende manden for voldtægt men ikke nok til at rejse tiltale mod kvinden.

Forsvarer Troels Lind Pedersen er utilfreds med afgørelsen.

»Det støder retfølelsen, for det her er ikke nogen ubetydelig sag. Straffen for falsk forklaring er rimelig hård,« siger Troels Lind Pedersen.

Ifølge professor Eva Smidt er sagen et såkaldt justitsmord. »Det viste sig jo at være et justitsmord. Erstatningen er retssystemets erkendelse af, at han ikke burde have været dømt. Med andre ord siger retssystemet: Hvis vi havde haft de nye oplysninger dengang, var han ikke blevet dømt,« siger Eva Smith.

Tvivl om forklaring

Når der alligevel ikke rejses sag mod kvinden, forklarer Eva Smith det med, at anklagemyndigheden i Danmark næsten kun rejser sager, der kan føre til en dom.

»Anklagemyndighedens vurdering er formentlig, at der er tvivl om, hvorvidt kvindens eller mandens forklaring er den rigtige. I forhold til manden sag betød det, at tvivlen kom ham til gode, og i kvindens sag betyder det, at tvivlen skal komme hende til gode. Altså kan man ikke forvente en domfældelse. Der skal stærke beviser til for at dømme en person,« siger Eva Smidt. Anklagemyndigheden i Danmark rejser traditionelt kun sager, man mener kan føre til en dom. Det betyder, at under 10 procent af de tiltalte, der kommer for en dommer, bliver frikendt, mens det i England er omkring hver anden.

Læs hele historien i Morgenavisen Jyllands-Posten søndag.

Få digital adgang til artiklen. Find det abonnement, der passer dig bedst: Klik her

 

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.