Fire piger forsøgte selvmord samtidig

Teenagepiger, der forsøgte at begå selvmord simultant i to asylcentre, vækker bekymring hos Røde Kors.

På samme tidspunkt har fire unge piger tirsdag forsøgt at tage deres egne liv i to forskellige asylcentre på Sjælland.

Det bekræfter Svend Erik Brande, sundhedsfaglig leder i Røde Kors' danske centre, over for Jyllands-Posten.

"Der er fire unge piger, som har lavet noget, vi regner for selvmordsforsøg. Der var behov for, at der blev kaldt efter en ambulance," siger Svend Erik Brande.

Kender hinanden

Han fortæller, at det drejer sig om fire teenagepiger, hvoraf tre af dem er under 18 år. Ifølge politiken.dk er alle pigerne afghanere.

Selvmordsforsøgene fandt ifølge Svend Erik Brande sted i asylcentrene i Auderød og Vipperød.

Om det har været en planlagt aktion mellem pigerne, eller om det er tilfældigt, at selvmordsforsøgene er sket samtidig, kan Svend Erik Brande dog på grund af sin tavshedspligt ikke fortælle.

"De går i skole sammen på tværs af centrene, så jeg kan godt bekræfte, at pigerne kender hinanden. Men om det var planlagt mellem dem, kan vi ikke sige noget om," siger han til Jyllands-Posten.

Hvordan de har forsøgt at tage deres egne liv, kan den sundhedsfaglige leder heller ikke udtale sig om.

Kun to selvmord siden 2001

Hos Røde Kors vækker selvmordsforsøgene bekymring, da det ikke er noget, som den humanitære hjælpeorganisation er vant til at se i sine danske asylcentre.

Svend Erik Brande oplyser, at man kun har oplevet to selvmord i Røde Kors' asylcentre siden 2001.

"Vi er meget berørte og bekymrede over selvmordsforsøgene, og det er klart, at det skærper vores opmærksomhed. Det vækker selvsagt eftertanke over, hvad vi ellers kan gøre i centrene," siger Svend Erik Brande.

"Det er helt usædvanligt og nyt for os, at det her sker, og derfor har vi endnu ikke diskuteret, om vi konkret skal gøre noget anderledes," tilføjer han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.