Hollandsk prins viser små tegn på bedring

Hollands prins Johan Friso, der var ude for en skiulykke sidste vinter, viser "minimale tegn på bevidsthed."

Artiklens øverste billede
Prins Johan Friso med sin kone prinsesse Mabel.

Den hjerneskadede prins Johan Friso, der var ude for en lavineulykke på en skiferie sidste vinter og ligger i koma, viser "minimale tegn på bevidsthed", siger den hollandske kongefamilie på dens hjemmeside.

Dronning Beatrix's 44-årige næstældste søn, som gav afkald på sin ret til tronen for et årti siden, løb på ski off-piste nær Lech i de østrigske Alper, da han blev fanget i en lavine.

Langt hjertestop

Prinsen lå fanget under sneen i 25 minutter, inden han blev trukket fri. Læger sagde, at hans hjerne havde været uden tilstrækkelig ilt, hvilket resulterede i et langt hjertestop.

Han blev senere fløjet til London, hvor han stadig er indlagt. Hans læger siger, at han er alvorligt hjerneskadet og måske aldrig kommer ud af sit koma.

Kongefamilien og prinsens kone siger i en pressemeddelelse, at "der fra tid til anden ses minimale tegn på bevidsthed" hos prinsen. De oplyser ikke yderligere detaljer, og prognosen for prinsen er fortsat meget usikker.

Borgerligt gift

Prins Friso, hvis ældre bro er kronprins Willem-Alexander, gav afkald på sin ret til tronen, da han giftede sig borgerligt med en kvinde, hvis fortid blev anset for at være for broget i kongehuset.

Da han i 2003 bad om tilladelse til at gifte sig med Mabel Wisse Smit, offentliggjorde hollandske medier mange detaljer om hendes forhold til en gangster, Klaas Bruinsma, som ble skudt og dræbt foran Amsterdam Hilton hotel.

Efter afsløringerne opgav parret at anmode om officiel tilladelse til deres ægteskab.

Prinsen blev ramt af en lavine på 30 gange 40 meter. Han blev fundet efter cirka 25 minutter, fordi han havde en såkaldt lavinebipper på sig.

Den hollandske dronning og hendes familie har i årtier været faste gæster på det østrigske skisportssted, hvor ulykken skete.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.