Fortsæt til indhold
Indland

Politiet frygter for teenagers helbred

Hvem har set Wassim Mohammed Seidawi på 17 år. Han er afhængig af medicin.

Wassim Mohammed Seidawi har været forsvundet siden d. 26. oktober.

Her forlod han sit opholdssted på Skellerupvej i Resenbro ved Silkeborg.

Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser den 17-årige Wassim Mohammed Seidawi.

Han får medicin hver dag, og politiet frygter derfor for hans helbred.

Afhængig af medicin

Wassim Mohammed Seidawi er ikke farlig, men politiet vil gerne i kontakt med ham, så han kan få sin medicin.

Han er af libanesisk afstamning, 185 cm. høj og slank til almindelig af bygning.

Han har kort, mørkt hår, og da han forsvandt, bar han en rød Northface jakke, løse lyse jeans og sorte sko.

Midt- og Vestjyllands Politi kan kontaktes på 114.