Aalborgs bachelorer er Danmarks hurtigste

Bachelorer fra Aalborg Universitet suverænt hurtigst til at blive færdigtuddannede. Hovedstaden halter efter.

Artiklens øverste billede

Aalborg Universitet indtager en førerposition, når det drejer sig om at få studerende med en bachelor-grad til at fuldføre studiet med en kandidatgrad.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik (DS).

DS har undersøgt, hvordan det er gået med studerende, der for to år siden - i 2009 - stod med en bachelorgrad. Over halvdelen af dem - 53 procent - havde inden oktober 2011 gjort deres kandidatuddannelse færdig, dvs. på den normerede studietid på fem år.

Mindst effektivt i København

Dermed er universitetet i Aalborg - med afdelinger i Esbjerg og København - markant mere effektivt end de seks øvrige uddannelsesinstitutioner, der indgår i undersøgelsen.

Danmarks Tekniske Universitet er næstbedst med 37 procent, mens det står mest skidt til med effektiviteten i København.

På Københavns Universitet var kun 18 procent blevet færdige i løbet af de to år, mens Handelshøjskolen i København ligger i bunden med 10 procent. På begge uddannelsesinstitutioner var 69 procent af bachelorerne stadig i gang med deres kandidatgrad.

Her er nogle af tallene:

Udd. institution Fuldført

kandidat

Igangværende

kandidat

Afbrudt

kandidat

Ikke påbegyndt

kandidat

Total
Aalborg Universitet 53 35 6 6 1.345

Aarhus Universitet

22 65 7 5 3.195

Danmarks Tekniske Universitet

37 58 3 2 2.484

Handelshøjskolen i København

10 69 10 11 1.719

Københavns Universitet

18 69 7 6 3.656

Roskilde Universitet

23 58 14 6 1.031

Syddansk Universitet

20 58 6 15 1.545

Tal i procent. Kilde: Danmarks Statistik

Tallene viser også, at flest bachelorer afbryder deres uddannelse på Roskilde Universitet (14 procent), tæt fulgt af Handelshøjskolen i København med 10 procent.

DTU-studerende mest trofaste

DS har også undersøgt, hvor trofaste de studerende er over for det sted, hvor de har fået deres bachelor-grad.

Her viser det sig, at hele 96 procent af bachelorerne fra 2011 på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i Kgs. Lyngby gik videre til kandidatuddannelsen samme sted.

Det modsatte er tilfældet på Syddansk Universitet, hvor flest bachelorer skifter uddannelsessted.

SDU'ere skifter hyppigst

Kun to ud af tre bachelorer (63 pct.) på Syddansk Universitet valgte at fortsætte studiet på en af afdelingerne i Odense, Kolding, Esbjerg, Sønderborg, Slagelse eller København, mens 20 procent valgte at skifte. 17 procent havde ikke påbegyndt deres kandidatuddannelse.

Til gengæld er uddannelsesinstitutionerne i København bedst til at holde på deres studerende.

Kun 1 procent af de studerende på DTU søgte væk efter bachelorgraden, mens tallet er 2 procent på Københavns Universitet og 1 procent på Handelshøjskolen i København.

Humanister hænger i bremsen

Blandt de øvrige resultater af uddannelsen er, at kandidater på humanistiske fag hænger mere med en bestemt legemsdel i vandskorpen end studerende på andre fag.

12 procent af de studerende enten afbryder deres kandidatuddannelse eller har slet ikke begyndt på kandidatuddannelse, og det er klart højere end studerende fra de øvrige fagområder.

Til sammenligning drejer det sig om 2 procent af de kandidat-studerende fra det sundhedsvidenskabelige område.

Dansk Erhverv undrer sig

I Dansk Erhverv undrer man sig over, at der er så stor forskel, og opfordringen fra erhvervsorganisationen er, at universiteterne bliver bedre til at lære af hinanden. Det gælder både hvad angår arbejdet med at få de studerende til at færdiggøre deres studier, men også for at undgå frafald og spild.

"Hver syvende kandidatstuderende ved Roskilde Universitet afbryder sine studier, mens det kun gælder for én ud af 33 på DTU. Man kan altså roligt sige, at der er et vist rum for forbedring," siger politisk konsulent Morten Jarlbæk Pedersen, Dansk Erhverv.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.