SF: 12 års skolegang til alle
12 års skolegang til alle, uddannelse af flere chauffører, offentlig vinterbyggeri, højere ejendomsskat og lavere indkomstskat, øget indsats for at få indvandrere i job, ret til fuld arbejdstid i det offentlige sektor og hurtig sagsbehandling i Udlændingestyrelsen.
Det er den cocktail, som ifølge SF skal imødegå flaskehalsproblemer i kølvandet på den aktuelle rekordlave ledighed.
Jobudspillet præsenteres mandag på partiets sommergruppe på Holmen i København, oplyser Ole Sohn, arbejdsmarkedspolitisk ordfører for SF.
Her vil partiet også fremlægge en mere langsigtet plan.
Og hovedskurken er ikke den udskældte Østaftale, som regeringspartierne gerne vil af med, men derimod regeringens manglende vilje til at investere tilstrækkeligt i uddannelser, efteruddannelse og omskoling, mener SF.
/ritzau/