Hjort: Kommuners job at tjekke evakuerede

DF vil undersøge evakuerede for socialt bedrageri. Beskæftigelses-minister siger, at a-kasser og kommuner har ansvaret. SF og EL kalder forslaget skamløst.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) opfordrer kommuner og a-kasser til at være opmærksomme på, om de evakuerede danske statsborgere fra Libanon har gjort sig skyldig i socialt bedrageri.

Opfordringen kommer, efter at Dansk Folkeparti har krævet en undersøgelse af, om de evakuerede modtager offentlige ydelser, og om disse ferierende danskere i givet fald står til rådighed for arbejdsmarkedet.

- Nu synes jeg ikke det er passende, hvis jeg som minister bare udstikker ordre om, at myndighederne skal undersøge om bestemte personer står til rådighed for arbejdsmarkedet. Jeg går derimod ud fra, at a-kasserne og kommunerne, som har den opgave, er opmærksomme på, hvis de ledige rejser udenlands i en længere periode. Så står de selvsagt ikke til rådighed og kan derfor ikke modtage offentlige ydelser, oplyser Claus Hjort Frederiksen i en skriftlig kommentar.

Til gengæld mener både SF og Enhedslisten, at forslaget fra Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, er en uhørt mistænkeliggørelse af de foreløbig 1700 evakuerede danskere. Venstrefløjspartierne henviser blandt andet til, at der ikke blev rejst noget tilsvarende krav om undersøgelse af de danske feriegæster i Sydøstasien efter tsunamikatastrofen i 2004.

- Jeg mindes ikke, at noget parti tidligere er kommet med et så afsindigt, skamløst og nedgørende forslag overfor mennesker, som netop er sluppet ud af et helvede. Forslaget er den grad foragtende over for disse mennesker, så jeg håber, at regeringen tager afstand fra det, siger SF's formand, Villy Søvndal.

Enhedslistens fungerende udenrigsordfører, Per Clausen, kalder Dansk Folkepartis forslag for "usmageligt, usympatisk og et udtryk for et fuldstændigt fravær af almindelig anstændighed".

Søren Espersen mener, at evakueringen fra Libanon har givet myndighederne "en enestående chance" for at undersøge eventuelle tilfælde af snyd med de offentlige ydelser, da alle passagerer på flyene hjem bliver registreret med navn og bopæl for at sikre, at kun danske statsborgere er med.

Dansk Folkepartis udenrigsordfører er tilfreds med Claus Hjort Frederiksens opfordring til kommunerne og a-kasserne, selv om han kræver, at regeringen nu sender listen med de evakuerede ud til de relevante myndigheder. Søren Espersen afviser samtidig venstrefløjens kritik af sit initiativ.

- Vi kunne sagtens have bedt om det samme i forbindelse med tsunami-katastrofen. Det som har overrasket mig - og sikkert mange andre - er omfanget af danskere, som befinder sig i Libanon. Når man så samtidig ved, at libanesere og palæstinensere ikke ligefrem er dem, som gør sig mest gældende på arbejdsmarkedet, så er det da en relevant undersøgelse. Men hvis de har deres papirer i orden, så er der jo ikke noget problem. Tværtimod. Det er en håndsrækning til dem, så vi kan undgå mytedannelser, siger Dansk Folkepartis udenrigsordfører.

Fungerende departementschef i Integrationsministeriet, Henrik Kyvsgaard, oplyser, at Integrationsministeriet ikke vil lave nogen selvstændig undersøgelse af de evakuerede, men at ministeriet vil være behjælpelig, hvis beskæftigelsesministeren igangsætter en sådan undersøgelse.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.