Rygter om dræbte danskere i Libanon
Udenrigsministeriet har bedt de libanesiske myndigheder om at undersøge, om der er danskere blandt de dræbte. Ministeriet reagerer ifølge kontorchef i Udenrigsministeriet Jan Top Christensen på rygter om, at to danskere skulle være dræbt i en minibus i Libanon. Rygterne er dog ikke bekræftet.
- Vi har bedt de libanesiske myndigheder om at oplyse, om der er danskere blandt de dræbte. Og de har svaret, at der ikke er oplysninger om, at der skulle være danskere blandt de dræbte, siger Jan Top Christensen til Ritzau.
- Jeg vil ikke tage det som en garanti, men umiddelbart er det positivt.
/ritzau/