Danmark strømførende på afgifter og samlet pris
Elmåleren vil fortsat skære en ordentlig luns af danskerens husholdningsbudget. Regeringspartiet Venstre er helt kold over for at trække de rekordhøje danske elafgifter nedad.
Skatteordfører Kim Andersen (V) er enig i, at de danske afgifter er høje, men han afviser at pille ved dem.
- Det er der ikke umiddelbart udsigt til. Hvis der bliver et økonomisk råderum, vil vi prioritere at reducere skatten på arbejde, siger Kim Andersen.
Både miljø og stigende afgifter i landene omkring taler for at beholde de høje danske afgifter, som ifølge Eurostat er langt foran hovedfeltet.
/ritzau/