Briterne utilfredse med dækning af jubilæet

Artiklens øverste billede

Det er blevet tid til selvransagelse hos BBC efter dronning Elizabeths 60-års regeringsjubilæum.

Der er kommet flere tusinde klager over tv-dækningen, og seerne får medhold et langt stykke af vejen.

Det samme gør pressen, som især har været ude efter dækningen af søndagens flotillesejlads på Themsen. Den kaldes både »intetsigende« og »kedelig«.

Ros til medarbejderne

»Det er rimeligt at kritisere os,« fastslår BBC's kreative direktør Alan Yentob, mens den britiske radio- og tv-gigants generaldirektør Mark Thompson vælger at rose medarbejderne.

Thompson skriver i en intern email, at han er stolt af dækningen.

»Vores produktion har været imponerende, ikke alene i omfang, men også når det gælder ambition, kvalitet og fremragende journalistik,« lyder det.

Evaluering

Yentob fastholder, at der er al mulig grund til at evaluere de fire dage med væg-til-væg-fjernsyn:

»Vi må se på tingene. Jeg tror ikke, man kan sige, det hele var skidt, men der er heller ikke noget, der berettiger til et trefoldigt hurra,« konstaterer han og understreger, at BBC »aldrig har stået over for en større udfordring.«

De foreløbig 2.425, som har klaget formelt, kritiserer hovedsageligt flotillesejladsen, der samlede 10,3 millioner briter foran skærmen. Dertil kommer de milliarder, som modtog BBC's billeder verden rundt.

Twitter-brok

Skuespilleren Stephen Fry nøjes med at brokke sig på Twitter, og han er enig med tv-anmelderne.

»Det var bedøvende kedeligt,«  skriver Fry om flotillesejladsen og fortsætter: »Det var mere kikset end en sammenfaldet soufflé, og jeg havde forventet mere af BBC.«

Selv stationens tidligere royale medarbejder Michael Cole er utilfreds.

Dårligt forberedte

Han mener, at kommentatorerne var for dårligt forberedte og derfor begik alt for mange pinlige fejl.

»Det er fornærmende, at en person, som bliver betalt for at kommentere begivenhederne, omtaler hendes majestæt dronningen som hendes kongelige højhed,« fnyser Cole over for BBC og tilføjer:

»Folk havde ikke gjort deres hjemmearbejde ordentligt, og jeg kan ikke komme i tanke om én eneste mindeværdig bemærkning.«

Millioner af seere

Trods klagerne og den ublide medfart i pressen var der millioner af seere til samtlige transmissioner fra jubilæumsfestlighederne.

Koncerten foran Buckingham Palace blev den mest populære i de små hjem med et gennemsnit  på 14,7 millioner seere og 17 millioner, da der var flest.

 Til sammenligning kiggede 12,5 millioner briter med i 2002, da der var koncert i anledning af dronning Elizabeths 50 år på tronen.

All Over Press

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.