Halvdelen af de hjemløse udsættes for vold

Københavns Kommune vurderer, at halvdelen af de hjemløse er involveret i vold eller chikane på en måned.

Hver anden af de hjemløse på gaden i København har inden for den seneste måned været udsat for eller involveret i voldelige episoder eller chikane.

Det vurderer Københavns Kommunes socialforvaltning i et svar til medlem af Borgerrepræsentationen, Lars Aslan Rasmussen (S).

Ifølge Ask Svejstrup, sekretariatsleder i de hjemløses landsorganisation, Sand, lyder tallene "rimelige", for der er "ganske megen vold blandt hjemløse". Ask Svejstrup siger, at volden skyldes, at de hjemløse færdes i et hårdt miljø.

- Der drikkes en del, der misbruges en del, og folk er pressede økonomisk, psykisk og generelt på alle måder, og så tyer man nogle gange til den nemme løsning med at slå sig ud af problemerne, siger Ask Svejstrup.

Store mørketal

Københavns Kommune har i forbindelse med svaret ikke haft direkte kontakt med de hjemløse, men derimod med 32 af de 48 væresteder og tilbud, der er på hjemløseområdet i København. Af dem har 25 svaret tilbage i et spørgeskema

Kun to af de 25 steder har slet ikke oplevet vold blandt de hjemløse. 15 af stederne vurderer, at volden er blevet grovere.

Ask Svejstrup fortæller at det er svært at lave nøjagtige opgørelser på området, og at der ikke findes opgørelser på landsplan, fordi de såkaldte mørketal er store. Det skyldes, at hjemløsemiljøet er meget lukket omkring sig selv.

Erfaringerne viser ifølge Svejstrup, at de voldelige episoder ofte finder sted i egne rækker, og derfor kan det være svært at kende til de reelle tal. Og det bakkes op af undersøgelsen fra Københavns Kommune.

13 steder vurderer, at volden primært udføres af interne i hjemløsemiljøet, mens ingen af stederne mener, at det primært er folk uden for miljøet, som begår volden.

- Der er ikke mange hjemløse, som ønsker at sladre om hinanden og snakke om de problemer, der er. Man holder skærmydslerne internt og stikker ikke hinanden til politiet. Det er svært at få folk til at tale åbent om dette her, siger Ask Svejstrup.

Det vurderes, at der er cirka 5000 hjemløse på landsplan.
 

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.