Flere ældre klarer sig selv

Ældrebyrden, er de blevet kaldt. Men den voksende gruppe af seniorer ser ud til at blive en mindre udfordring for landets kommunekasser end frygtet.

Artiklens øverste billede
Analysen er lavet på baggrund af interview med 3.437 ældre danskere. Modelfoto: Colourbox

De er nemlig blevet mere selvkørende, viser en analyse fra Anvendt Kommunalforskning, skriver Politiken.

»Deres funktionsniveau og helbred er blevet bedre, både fysisk og psykisk, så de har mindre behov for hjælp. Og der er færre, der bor alene, end tidligere. Det betyder, at man kan få hjælp af sin partner i stedet for hjemmehjælperen«, forklarer ældreforsker i AKF Eigil Boll Hansen til Politiken.

I 1997 fik tre ud af ti 77-årige hjælp fra det offentlige til hverdag enten i form af hjemmehjælp eller en plads i plejebolig eller på plejehjem. I 2007 var andelen faldet til to ud af ti. Samme tendens gælde r for dem på 62, 67 og 72 år .

Slet ikke det billede

Analysen er lavet på baggrund af interview med 3.437 ældre danskere. Mens deres forbedrede sundhedstilstand trækker i retning af mindre offentlig hjælp, havde Eigil Boll Hansen forventet, at nutidens familiestrukturer med skilsmisser og løsere sammenhold ville betyde, at det offentlige til gengæld må overtage opgaver, som de pårørende tidligere tog sig af.

»Men det er slet ikke det billede, undersøgelsen tegner. De ældre har lige så meget familiekontakt som tidligere. Når de får mindre hjælp af deres nærmeste, er det simpelthen, fordi de er mere raske og selvhjulpne«, siger han til Politiken .

Der er flere forklaringer på, at flere ældre i dag klarer sig selv, siger professor og leder af Dansk Center for Aldringsforskning ved Syddansk Universitet, Kaare Christensen: »En af dem er, at nutidens 77-årige har levet et andet liv end deres forældre med højere uddannelse, bedre arbejdsvilkår, bedre behandlingsmuligheder og sundere livsstil. Der er simpelthen blevet slidt mindre på dem« , siger han til Politiken.



Kilde: Politiken

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.