Hillary Clinton gav sig god tid til debat med 300 unge

Hillary Clinton opdagede som ung sin Bill, fordi han pralede - kursen var sat mod toppen.

Artiklens øverste billede

Under store klapsalver entrede den amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton scenen på Den Sorte Diamant sammen med arrangementets ordstyrer, TV 2-værten Johannes Langkilde.

Selv kaldte hun det en "konversation" med 300 unge danske studerende. Den varede lidt over en time.

Kvindelige chefer er for få

Det første spørgsmål fra salen kom fra en amerikansk studerende i Danmark:

"Hvordan får vi flere kvindelige ledere?", lød spørgsmålet.

Hillary Clinton: "Der er et glasloft i alle samfund, som kvinder støder mod på vej mod toppen. Selv her i Danmark med en kvindelig statsminister og et kvindeligt statsoverhoved er der ikke en tilsvarende høj kvindeandel i erhvervslivets ledende stillinger.

Det er stadig vanskeligt for kvinder at nå til tops i såvel virksomheder som politik i USA, og hvis EU vil gennemføre kvote-regler for kvinders andel, vil jeg interesseret følge det, mens der eksperimenteres lidt forskelligt over hele verden. Men en større kvindeandel er et af de største og vigtigste mål at arbejde mod."

Datteren Chelsea havde hendes absolut første prioritet, da datteren var barn og ung. Senere fik hun bedre tid, og så begyndte en selvstændig politisk karriere.

"I er nødt til at prøve hver især, om I kan finde en balance. Nogle tror på forhånd, at de må vælge et af de to områder familie og børn eller en erhvervsmæsssig karriere. Lov mig, at I ikke opgiver det ene, før I har prøvet at finde en balance mellem de to områder."

Mødet med Bill

Hillary Clinton forsøgte at give et par gode karriereråd til unge - ikke mindst kvinder, men sådan et svar var svært, for som hun sagde: "Life happens".

Dermed mente hun, at udover god uddannelse, socialt engagement, personlige beslutninger og den slags, ja så sker der uforudsigelige ting.

For hende var det første af den slags en dag på universitetet, da hun læste jura.

Hun hørte en ung fyr prale med, at de dyrkede verdens største meloner i hans stat.

"Hvem er dog det?", spurgte hun sin veninde.

"Det er Bill Clinton, han er fra Arkansas, og det er det eneste, han snakker om," lød svaret.

Med den historie mente hun, at tilfældigheder kan medvirke til at bringe dig til de højeste embeder.

Præsidentkandidat igen?

Hillary Clinton afviste klart, at hun kunne finde på at stille op til præsidentvalget i 2016.

"Jeg har sagt det mange gange, og jeg mener det," sagde Clinton.

Syrien og Rusland

Et andet emne var Syrien og den anspændte situation i Mellemøsten i det hele taget.

Hillary Clinton sagde, at hun konstant arbejder på at etablere en koalition mellem flere lande, men problemet er, at Rusland ikke vil være med:

"Det får mig ikke til at give op. Risikoen for en borgerkrig og en eskalering til et større område i Mellemøsten er stort. Rusland siger, at de frygter for en borgerkrig, hvis vi intervenerer, men mit svar er, at hvis russerne ikke går med i en international koalition, vil risikoen for en borgerkrig være større."

"I Syren vil de ikke lytte til os amerikanere, men de lytter til Rusland, og derfor er det nødvendigt at få Rusland med i en koalition."

"Gå ind i politik"

Hun opfordrede dem kraftigt til at involvere sig politisk: "Take part in the game."

Hillary Clinton er i Danmark for fjerde gang, og hun vil gerne tilbage en femte gang som privatperson.

"Min mand var her for en uge siden. Han kalder sig selv pensionist, og han nød turen med besøg i Tivoli og meget andet, som jeg misunder ham."

Tak, Danmark

Clinton benyttede også lejligheden til at sige tak. Tak fordi bl.a. Danmark er et eksemplarisk demokrati og danskerne er generøse, militæret er dygtigt - på jorden i Afghanistan og i luften over Libyen, lød det.

Om økonomien sagde hun kort, at Danmark helt åbenlyst har klaret sig bedre gennem krisen end mange andre.

Direkte fra Amalienborg

Hun kom direkte fra en audiens med Dronningen til sin debut med et såkaldt "town hall"-møde med de 300 unge danske studerende.

De havde på forhånd fået at vide, at udenrigsministeren var klar til at svare på alt - også private emner.

Inde i Den Sorte Diamant ventede de med deres forberedte spørgsmål til den intime scene-opstilling med et par danske designer-stole. I 1960 sad de to amerikanske præsidentkandidater John F. Kennedy og Richard Nixon i de samme stole med navnet "the chair".

Hillary Clinton erklærede sig meget beæret over at sidde i en af dem, og hun benyttede lige lejligheden til at fremhæve dansk design som noget ekstraordinært.

Nabo

Derhjemme i Washington bor hun sammen med Bill Clinton som nabo til den danske ambassade.

"Og vi har gode naboer," sagde Hillary Clinton.

Hun sagde, at hun med beundring kunne se, at danskerne ofte cyklede til og fra ambassaden - og hun ønskede at kunne være med.

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.