Psykisk syge flytter hjem

Psykisk syge får det bedre med egen bolig og job, siger kommunerne.

Artiklens øverste billede

Kommuner over hele landet lukker institutioner og lader psykisk syge flytte i egen lejlighed.

- Med støtte fra væresteder og kontaktpersoner ser vi, at det lykkes mange at blive i stand til at mestre deres eget liv på en anden måde, end hvis de bor på en institution, siger Kurt Hjortsø Kristiansen, vicekontorchef i Kommunernes Landsforenings social og sundhedskontor.

Altafgørende

Gladsaxe er blandt de kommuner, som er langt fremme med recovery og egenomsorg i lokalområdet, som udviklingen hedder på kommunalsprog. For 58-årige Lars Pedersen har det betydet, at han efter en lang indlæggelse med angst bor i egen lejlighed og arbejder 10 timer om ugen i et job med løntilskud.

- Hvis jeg ikke havde mit arbejde, ville jeg ikke vide, hvad jeg skulle gøre ved mig selv. Det betyder alt for mig, at nogen kan se mine evner og har brug for mig, siger han.

Ifølge Elinor Kyhnauv, afdelingschef for psykiatri- og handicap i Gladsaxe Kommune, er det ikke alene en gevinst for borgerne, at de flyttes væk fra institutionerne. Kommunen sparer samtidig penge, og det er nødvendigt, fordi stadig flere får en psykiatrisk diagnose.

Herrer i deres eget liv

- Af hensyn til økonomikassen skal der ske en forandring, og vi har samtidig tillid til, at borgerne med støtte kan udvikle sig til at blive herrer i deres eget liv, siger hun.

I Dansk Psykiatrisk Selskab er formand overlæge Jeanett Bauer mere kritisk. Hun siger, at der med færre sengepladser på de psykiatriske afdelinger er brug for bosteder og andre kommunale institutioner.

- Mange af de patienter, som vi udskriver, er for dårlige til at bo alene, men det sker alligevel, fordi der mangler bosteder, siger Jeanett Bauer.

Resultatet er, at de må genindlægges, ofte fordi de holder op med at tage deres medicin. Andre har svært ved at klare tilværelsen alene.

- Og så er det, at vi får de tragiske sager, hvor psykisk syge på grund af misligholdelse eller andet mister deres bolig og bliver hjemløse, siger hun.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.