Storbrand sendte folk inden døre i Holbæk

Stor brand i skrotbiler i Holbæk krævede ekstra indsats. Beredskabsstyrelsen tilkaldt.

Artiklens øverste billede

En stor bunke skrotbiler brød søndag eftermiddag i brand på havnen i Holbæk.

Røgen udviklede sig meget kraftigt, og politiet besluttede ved 16-tiden sammen med indsatslederen for beredskabet at sætte gang i sirenen i byen.

Folk i et særligt område blev derfor opfordret til at blive inde.

Men lidt før klokken 18 besluttede myndighederne at stoppe de jævnlige sirenesignaler i den nordvestsjællandske by.

Falck fortalte, at alle slukningskøretøjer blev kaldt til jernhandlen, og at Beredskabsstyrelsen i Næstved også blev bedt om hjælp.

Umiddelbart ved politiet ikke noget om årsagen til brandens opståen, men det tyder på, at den er selvantændt.

- Det er meget sandsynligt, at den er selvantændt. Det kan være, fordi forskellige væsker fra bilerne er løbet sammen og er selvantændt, eller at refleksionen fra et spejl har udviklet varme og på den måde sat ild i væskerne, siger vagtchef Allan Kronvold ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Den tykke sorte røg kunne ses på stor afstand, og politiet fik meldinger fra mange forskellige steder.

Brandvæsnet fik hurtigt kontrol med ilden, som hærgede et stort bjerg af sammenpressede bilvrag, så den ikke bredte sig til bygninger.

Ud på eftermiddagen tog situationen en drejning til det værre, da røgen trak mod syd og slog ned midt i byen.

Derfor udsendte politiet sirenevarsel, der omfattede området, som er afgrænset af Havnevej, Kalundborgvej, Stenhusvej, Skagerakvej, Gl. Ringstedvej og Absalonsvej.

Folk i dette område blev opfordret til at holde sig inden døre og blev med jævnlige sirenelyde mindet om faren.

- Man skal slukke for ventilationsanlæg og lukke døre og vinduer, lød det fra politiet om årsagen til sirenevarsel.

Røgen fra de sammenpressede biler på havnen var ubehagelig, men politiet kan ikke sige noget om giftigheden.

- Al røg er farlig, lød det fra politiet.

Men efter næsten to timer blev advarslen altså ophævet igen.

Dermed kunne folk i området atter opholde sig udenfor i foråret.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.