Regneevner kan afgøres i børnehaven

Gode kompetencer fra børnehaven kan selv dårlig undervisning i skolen ikke ødelægge igen.

Artiklens øverste billede
Målet er at bekæmpe den såkaldte negative sociale arv, påpeger projektets leder, lektor Bente Jensen, DPU Aarhus Universitet. Foto: Colourbox

Hvis man sender sit barn i en børnehave, som arbejder bevidst med at udvikle børnenes evner, opnår man ikke alene, at barnet bliver parat til at komme i skole. Den gode børnehave kan tilmed styrke børnenes evner så meget, at selv dårlig undervisning i skolen ikke kan ødelægge det igen.

Sådan lyder konklusionen fra den britiske professor Edward Melhuish, leder af Institut for Børne-, Familie- og Socialstudier ved Birkbeck, University of London. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Sammen med en række kolleger har han siden 1997 gennemført en omfattende undersøgelse af 3000 britiske børn, hvis udvikling inden for emner som læsning, regning og sociale færdigheder er blevet kortlagt løbende. Projektet EPPE (Effective Provision of Pre-School Education) har til formål at vise, hvor stor effekt førskole-indsatsen har for børnenes senere skoleresultater.

Stor påvirkning

Projektet løber frem til 2013, hvor børnene er 16 år, men de foreløbige resultater viser, at ikke mindst inden for matematik er den gode børnehave altafgørende.

"Når vi ser på, hvilke faktorer der især påvirker børnene positivt, springer det i øjnene, at for læsefærdigheder er moderens uddannelsesbaggrund og kvaliteten af hjemme-læringsmiljøet meget vigtige. I forhold til regnefærdigheder er det vigtigste kvaliteten af indsatsen i børnehaven og de første skoleår. Og når vi måler på børnenes gennemsnitlige regnefærdigheder i 11-årsalderen, kan vi se, at 18 måneders førskoleundervisning har påvirket dem lige så meget som de efterfølgende seks års skolegang," forklarer Edward Melhuish.

Han præsenterede sine resultater i går på en konference på DPU Aarhus Universitet, som er et led i det hidtil mest omfattende danske forsknings- og udviklingsprojekt på daginstitutionsområdet.

Det danske projekt, VIDA (Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud) involverer 7000 børn på 120 daginstitutioner i fire kommuner og omfatter både opkvalificering af medarbejdere, konkrete indsatser i forhold til børn, forældre og tilrettelæggelse af arbejdet, og en løbende forskning i, hvilke tiltag der har den største effekt på børnene.

Målet er at bekæmpe den såkaldte negative sociale arv, påpeger projektets leder, lektor Bente Jensen, DPU Aarhus Universitet:

"Spørgsmålet er, hvad daginstitutioner kan gøre for at modvirke, at børn, der vokser op med udfordringer som fattigdom, har ringere chancer for at klare sig i uddannelsessystemet. Vi ved, at det ikke altid er nok, at børnene kommer i daginstitution. Det vigtige er kvaliteten af institutionen."

Flere faktorer

Præcis hvad der skaber kvalitet er Bente Jensen endnu ikke klar til at konkludere, men Edward Melhuish peger på en række faktorer.

For eksempel at pædagoger og forældre har en veludviklet kommunikation, og at pædagogerne har et indgående kendskab til det enkelte barn, har teoretisk indsigt i, hvordan børn lærer, og er gode til at arbejde aktivt med børnene, for eksempel ved at støtte dem i at løse konflikter.

Dr. Jan Peeters er mangeårig børneforsker ved universitetet i Gent i Belgien og har for EU-Kommissionen gennemført en undersøgelse af pædagogers kvalifikationer i en række europæiske lande. Han peger på, at det kræver kompetent personale, hvis børnehaven skal skabe grundlaget for et vellykket skoleforløb, og han fremhæver, at også uuddannede pædagogmedhjælpere bør inddrages på så ligeværdige vilkår som muligt.

"Man kan ikke forandre praksis i en børnehave fra oven og ned, kun ved at samarbejde," erklærer Jan Peeters.

Et nyt program

Han slår dog fast, at såvel med hensyn til uddannelse som måde at arbejde på klarer Danmark sig fint i en europæisk sammenligning.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) deltog også i konferencen. Hun har den erklærede målsætning, at uddannelsessystemet skal begynde i vuggestuen, hvilket også er baggrunden for, at daginstitutioner og skoler nu er samlet i hendes ministerium.

Hun er spændt på, hvilke konkrete resultater VIDA-projektet finder frem til, og vil i øvrigt til efteråret igangsætte et nyt program med det mål at skabe bedre daginstitutioner:

"Vi skal have høje ambitioner. Ikke kun de professionelle, men også alle vi andre administratorer, politikere og forældre. Hver aften, når vi lægger os til at sove, skal vi spørge os selv: 'Hvilken forskel har jeg gjort for et barn i dag?'."

Kilde: Kristeligt Dagblad

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.