Det er højsæson for brande i naturen
Det er dejligt at være ude i det varme vejr, men pas på. Det er højsæson for brande.
Solen lokker danskerne ud i naturen, og det mærker landets brandmænd, der har ekstra travlt.
Brandvæsenet må rykke ud til dobbelt så mange brande, som resten af året.
250 brande hver måned
Fra april til september rykker brandvæsenet ud til 250 brande i naturen hver måned.
Det skriver Beredskabsstyrelsen i en pressemeddelelse.
Derfor råder Beredskabsstyrelsen danskerne til vise omtanke i naturen.
Gode råd til at undgå naturbrande
For at undgå, at der opstår brande i naturen, opfordrer Beredskabsstyrelsen til, at man følger følgende råd:
- Brug dertil indrettede bålpladser, hvis du skal tænde et bål eller grill.
- Efterlad aldrig et bål, der ikke er slukket helt.
- Smid ikke cigaretskod og lignende i naturen.
- Ring hurtigt 1-1-2, hvis uheldet alligevel er ude.