Elever kravlede ud fra skolebrand

Dramatisk evakuering på Silkeborg-skole. 26 elever indlagt natten over til tjek for røgforgiftning.

Artiklens øverste billede

En hel skoleklasse måtte flygte på hænder og fødder, da en kortvarig, men heftig brand brød ud kort før middag på Sølystskolen i Silkeborg.

Branden opstod i et fælleslokale på første sal i skolens afdeling på Nylandsvej, og ret hurtigt opstod der en kraftig røgudvikling.

I et tilstødende klasselokale var to lærere ved at undervise 6.b, og da lærerne opdagede branden, fik de slået alarm via skolens kontor.

Elev fik forbrændinger

Samtidig fik de eleverne ud af lokalet, og da røgudviklingen på dette tidspunkt var meget kraftig, foregik det på hænder og fødder.

Skoleeleverne kravlede ud af klasselokalet til nærmeste trappe, hvorefter de kunne løbe ned og ud af bygningen.

En lærer, som havde valgt at blive tilbage for at sikre sig, at alle var ude, måtte reddes ud af vinduet på første sal ved hjælp af en stige, som en lærerkollega stillede op mod vinduet, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

28 sendt på sygehuset

Samtlige 26 elever fra 6.b måtte sendes til tjek for røgforgiftning på Viborg Sygehus, oplyser skolen på sin hjemmeside. Her har man valgt at beholde eleverne til i morgen, oplyser Sølystskolen.

Klassens to lærere tog også med på sygehuset. En enkelt elev havde fået, hvad der vurderes som 2.gradsforbrændinger på hænderne.

Flere elever var meget påvirket af branden og græd uden for skolen, skriver mja.dk.

Kraftig røgudvikling

Brandvæsenet og fem-seks ambulancer var hurtigt fremme på skolen, hvor det røg kraftigt fra fælleslokalet.

"Da vi kommer frem med patruljevognen, er der så meget røg, at vi ikke kan gå igennem. Vi får at vide, at alle elever og lærere er ude, men for en sikkerheds skyld sender vi en røgdykker ind," siger vagtchef Knud Lauridsen, Midt- og Vestjyllands Politi, til Ritzau.

Årsagen til branden kendes at være en kortslutning i et ældre tv-apparat i fælleslokalet, oplyser Sølystskolen. Det blev tidligere oplyst, at der var tale om et fysikforsøg, der var gået galt, men det afviser Sølystskolen.

Årsagen stadig ukendt

Branden, der startede kort før klokken 11, blev hurtigt slukket, og nu skal politiet finde ud af, præcis hvordan branden kunne opstå.

Samtlige elever, lærere og øvrigt personale blev efterfølgende evakueret fra skolen uden dramatik.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.