Bandemedlem fængslet efter skyderi

To medlemmer af banden Brothas fængslet efter skyderiet på Vodroffsvej på Frederiksberg.

En 32-årig mand, som politiet sigter efter et bandeskyderi på hjørnet af Suomisvej og Vodroffsvej på Frederiksberg, blev lørdag varetægtsfængslet.

Manden, der er medlem af banden Brothas fra Mjølnerparken, er sigtet for medvirken til drabsforsøg.

Da han lørdag var i grundlovsforhør nægtede han sig skyldig, oplyser politikommissær Steffen Th. Steffensen, Københavns Politi.

Ifølge anklager Klaus Pedersen besluttede dommeren i Københavns Dommervagt, at manden skal indlægges på et psykiatrisk hospital under varetægtsfængslingen.

- Han havde det rigtig skidt og var meget svær at afhøre. Der er ingen tvivl om, at han er syg, siger Klaus Pedersen.

Sparsomt med detaljer

Grundlovsforhøret fandt sted for lukkede døre, hvorfor det er sparsomt med detaljer om mandens forklaring.

Torsdag blev en 19-årig mand, der ligeledes er medlem af Brothas, varetægtsfængslet. De skal begge sidde fængslet indtil den 1. juni.

Bandeskyderiet fandt sted tirsdag kort før klokken 19, da der fra en bil på Vodroffsvej blev affyret 12-13 skud mod en gruppe mænd, der opholdt sig ved Svineryggen for enden af Suomisvej.

Målet for kuglerne var tilsyneladende de to brødre Abderrozak og Abdessamade Benarabe, der er centrale figurer i bandemiljøet på Blågårds Plads.

Bandelederne, der også er kendt som Store A og Lille A, holdt møde på Suomisvej med et eller flere medlemmer af grupperingen La Raza fra Valby.

Sigtet for hash-besiddelse

Allerede dagen efter skyderiet blev en 19-årig mand fra Brothas anholdt. Han står ifølge anklageren som lejer af den udlejningsbil, der blev brugt ved skyderiet.

Den 32-årige er kommet ind i billedet, fordi politiet mener, at han har haft rådighed over bilen i den periode, hvor den har været lejet.

Han blev anholdt fredag på et hotel i Københavns Sydhavn, hvor han opholdt sig sammen med sin kæreste.

Han er også sigtet for besiddelse af 860 gram hash, som kæresten siger tilhører ham.

Rollefordelingen mellem de to mænd er foreløbig uklar. Fredag havde politiet heller ikke fundet det våben, der blev brugt ved skyderiet.

Efter at være blevet beskudt skød en af mændene fra gruppen på Suomisvej tilbage mod bilen på Vodroffsvej. Derfor retter politiets efterforskning sig i flere retninger.

- Nu har vi bilen, der blev skudt fra, og vi arbejder videre på at finde ud af, hvem der har deltaget på begge sider, siger Steffen Th. Steffensen.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.