Læserne: Dansk tales alt for hurtigt

Jp.dk's læsere mener, at det danske sprog er svært at forstå for alle, men det er norsk også.

Artiklens øverste billede
Det danske sprog er ikke det nemmeste at forstå, men det er norsk heller ikke, mener læserne på jp.dk. Tegning. Rasmus S. Høyer/JP

Nordmænd og svenskere har ifølge en undersøgelse svært ved at forstå dansk, fordi sproget tales hurtigere og mere utydeligt end tidligere.

Igennem formiddagen har læserne på jp.dk deltaget i debatten, og mange synes, at der generelt bliver sjusket med det danske sprog.

"De unge danske skuespillere mumler og sjusker med udtalen- ligesom mange TV journalister gør det. Hvis man lavede en undersøgelse på, hvor mange danskere,der er nødt til at bruge undertekster på de nye danske film, vil man sikkert blive betydeligt overraskede," skriver J. bæk fra Løsning, som bakkes op fra flere sider.

Sproget tordner afsted

"Som pensioneret akademiker er jeg rystet over at se moderne TV spil som f.eks "Borgen". Uden undertekstning kan man ikke følge handlingen. Der tales hurtigt i et uforståeligt mumlesprog, som åbenbart skal være smart," skriver Poul Tolstrup fra Salobrena.

Flere læsere peger dog på, at det danske sprog ikke er en homogen størrelse, som tales på samme måde rundt om i landet. Og flere jyske læsere mener, at den københavnske dialekt udgør et stigende problem.

"Hvis man sætter præmissen, at dansk i denne sammenhæng forveksles med københavnsk, så forstår man konklusionen. Jeg har siddet i utallige møder med nordmænd og svenskere, hvor mine københavnske kolleger i den grad hensynsløst tordnede afsted på den hurtige og altid slangfyldte københavnerdialekt," skriver Anton Schulz fra Løgumkloster.

Dialekten spiller en rolle

Andre læsere mener også, at nordmændene burde stikke piben ind og se på deres eget sprog, der ofte tales i falset. Desuden består det norske sprog også af flere dialekter såsom nynorsk og bokmål.

"Debatten er egentlig noget vrøvl, for hvad er dansk og hvad er svensk eller norsk? Møder en nordmand fire danskere fra hhv. Sønderjylland, Mors, Bornholm og København, vil han måske forstå en enkelt, men ikke de andre," skriver Niels Jørgen Amorsen fra Bramming og fortsætter:

"Det samme med svensk. Jeg kan godt forstå en fra Skåne, men fatter ikke ret meget af, hvad en stockholmer siger. Her klarer jeg mig bedre med engelsk. Vi skal være stolte af vores dialekter og holde fast i dem. Så det med dansk, svensk og norsk er noget vrøvl."

Tale og skrift bør tilpasses hinanden

P. Arentoft fra Blokhus mener heller ikke, at det bør være et erklæret mål, at vi skal kunne forstå hinanden.

"Bortset fra det, så ville det passe mig fint, hvis det danske skriftsprog i højere grad blev tilpasset nutidens udtale - fx fik fjernet visse stumme bogstaver," skriver han.

Denne holdning bakkes op fra en anden læser, der oplever det som en problem, at talesproget ligger langt fra skriftsproget.

"Min kone er ved at lære dansk, så jeg er virkelig blevet opmærksom på hvor sjuskede vi er med sproget. Alle de stumme bogstaver, som der bliver flere af, gør det ikke nemmere. Så måske man skal rette skriftlig dansk til, hvordan vi ret faktisk taler," skriver Leon Kjær fra Skanderborg.

Et nordisk public service?

Der er bred enighed om, at sproget udvikler sig, efterhånden som indflydelsen fra det engelske sprog slår igennem hos flere generationer. Skylden ligger både hos journalister og skolelærere, skriver flere læsere.

Martin Johansen fra Stenløse peger på, at vi i Norden bør dele vores public service kanaler for at styrke det nordiske sprog.

"Public service TV kanlerne burde deles om sendemaster overalt i skandiavien. Dvs. at de svenske og norske kanaler også skulle sendes ukodet fra danske antennemaster og omvendt," skriver han.

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.