Brand i Industriens Hus er slukket
En brand, som tirsdag eftermiddag opstod på taget af Industriens Hus, er nu slukket.
Det oplyser indsatslederen på stedet, Poul Lundtang, til jp.dk.
Der opstod kraftig røgudvikling i forbindelse med noget svejsearbejde på taget af den markante bygning, som ligger ved siden af Tivoli i København.
Industriens Hus er i færd med at blive moderniseret og ombygget, og bygningen står derfor tom.