Mor: "Emilie er en frisk pige"

Moderen til den ene af de to overlevende danskere i flystyrt i Nepal kalder det et mirakel.

Artiklens øverste billede

Annabeth Frijs Jørgensen glæder sig til sidst på ugen, når hendes datter efter planen skal vende hjem til Danmark sammen med sin kæreste.

Emilie Frijs Jørgensen, 29-årig bioanalytiker ved Blodbanken, og Andreas Rasch slap uden nævneværdige skrammer fra et flystyrt under landing i Jomsom Airport i det nordlige Nepal mandag morgen dansk tid.

15 blev dræbt. Det var 13 indere og to piloter fra det nepalesiske flyselskab Agni Air. Seks blev reddet ud i live.

"Efter planen skulle Emilie komme hjem på lørdag, så vi håber, at det stadig passer, for lige nu glæder vi os bare til at se hende igen," siger Emilies mor Annabeth Frijs Jørgensen, Hillerød, til jp.dk.

Opringning til mor

Også hun mener, at de to unges redning virker som et mirakel, og en opringning fra Emilie har bekræftet, at de begge har det godt og kun fik småskrammer.

Det eneste negative, moderen kan få øje på, er egentligt alle de journalister, som kimer hende ned.

"En frisk pige"

Annabeth Jørgensen fortæller, at hendes datter er en frisk ung pige, som kan lide at rejse og opleve forskellige steder i verden.

Denne gang gjaldt det Nepal, og den rejsevante Emilie var meget opmærksom på vejrforholdene i området.

Det er ikke muligt at komme i kontakt med kæresteparret, som er på det lokale sygehus, hvor de afventer besøg om kort tid fra den danske ambassade i Katmandu. Parrets egendele, herunder mobiltelefoner, er i det forulykkede fly.

Tæt på skråning

Ulykken skete tilsyneladende i forbindelse med, at flyet kom for tæt på bjergene. Det ramte mod en mudret skrænt.

Tidligere har der flere gange været flystyrt på eller tæt ved den højtbeliggende lufthavn i Jomsom i Nepal. Et par gange har det netop skyldtes, at piloterne har fløjet for tæt på bjergskråninger.

TV: Her er verdens mest ekstreme lufthavne

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.