OL og fodbold-EM hitter hos danskerne

OL i London er den sportsbegivenhed i 2012, danskerne glæder sig mest til - tæt forfulgt af fodbold-EM.

Artiklens øverste billede

2012 bliver et stort år i sportens verden.

Foruden faste årlige begivenheder som Tour de France, håndbold-slutrunder og Caroline Wozniackis gøren og laden i grand slam-turneringerne kan den sportsinteresserede befolkning glæde sig til OL og EM i fodbold.

Netop OL i London og fodbold-EM i Polen og Ukraine er de begivenheder, danskerne ser mest frem til at følge med i.

Det viser en meningsmåling, som Voxmeter har lavet for Ritzau.

27 procent af de i alt 1.000 adspurgte danskere peger på sommerens OL som årets sports-højdepunkt.

Tæt derefter følger fodbold-EM, hvor Danmark er med. En ud af fire danskere glæder sig mest til at se, om Morten Olsens mandskab kan klare sig videre fra turneringens dynamitgruppe med Holland, Tyskland og Portugal.

Større interesse for kvindehåndbold

EM i kvindehåndbold, som finder sted i Holland i december, er favoritbegivenheden hos 13 procent af danskerne. Dermed er der større interesse for Jan Pytlicks kvindehold i forhold til håndboldherrernes EM-slutrunde i Serbien i januar.

Kun 8 procent af danskerne vil helst følge Ulrik Wilbeks hold frem for noget andet.

Bjarne Riis og Tour de France kommer langt nede på listen. 6 procent af danskerne venter mest på at følge med i strabadserne på de franske landeveje.

I meningsmålingen har 19 procent af de adspurgte svaret "ved ikke", mens 4 procent glæder sig mest til andre sportsbegivenheder.

OL i London begynder 27. juli og slutter 12. august, mens fodbold-EM spilles fra 8. juni til 1. juli.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.