Er kirkeskatten en dyr kirkebillet?

Hvis kirkeskatten bare er en dyr billet til julegudstjenesten, bør du måske droppe den.

Artiklens øverste billede

Hvis Gud virkelig elsker en glad giver, som der står i Bibelen, så må han elske danskerne.

De 4.469.109 medlemmer af folkekirken betaler nemlig næsten seks mia. kr. i kirkeskat hvert år, der sammen med et rundhåndet statstilskud finansierer kirkens drift, vedligeholdelse og de aktiviteter, som fleste kun benytter sig af, når de skal døbes, giftes eller begraves.

Og det gør i realiteten et medlemskab af den danske folkekirke til en dyr billet til en tur i kirken.

Det mener Ateistisk Selskab, som har lavet en beregningsmodel, hvor danskerne hurtigt kan regne ud, hvad kirketurene koster per stk. ved at indtaste indkomst og postnummer.

Det er ikke billetpriser

"Når man tager i betragtning, at de fleste danskere stort set kun bruger kirken juleaften, så kan man jo passende spørge sig selv, om en julegudstjeneste virkelig er flere tusinde kroner værd", lyder det fra foreningens formand, Stinus Lindgreen.

Den betragtning kan domprovst Poul Henning Bartholin for sognet med landets højeste kirkeskat på 1,5 pct., kartoffeløen Samsø, sagtens følge.

Han synes dog, at tankegangen grundlæggende er helt forkert, og at der ikke er fornuftigt i at udregne kirkeskatten i "billetpriser".

"For mig handler det mere om, hvorvidt man vil bidrage til fællesskabet eller ej. Vi opkræver jo ikke medlemsbevis i kirkedøren," siger domprovsten.

Det er en dårlig forretning

I realiteten findes der i dag nemlig ingen kontrol eller adgangskrav til f.eks. folkekirkens julegudstjenester, man kan blive viet i kirken, hvis den anden part er medlem, og man kan sågar betale sig til en gravplads på indviet jord for et par tusinde kroner.

På stort set alle måder kan man nyde folkekirkens tjenester "sort" eller slippe med mindre engangsbeløb, hvis man vil og har "samvittigheden" til det, lyder det fra Poul Henning Bartholin.

"Ja, det virker som en dårlig forretning, hvis man regner det ud på den måde. Og hvis folk vil gøre det op i kroner og ører, så kan jeg godt forstå, at de overvejer at melde sig ud, men det handler netop ikke om kroner og ører, men noget mere," lyder det fra domprovsten.

Han mener, at kirkeskatten grundlæggende er en slags "medlemsbidrag" til folkekirken, og at man derfor bør koncentrere sig om, hvorvidt man kan relatere sig til "foreningen" i stedet for, om det kan betale sig eller ej.

Kan man ikke se sig selv i folkekirken, giver Poul Henning Bartholin sin velsignelse til, at man trækker sin støtte.

Træk din støtte, hvis du ikke tror

Dovprovsten understreger dog, at det vil betyde et stort kulturelt og socialt tab for samfundet, hvis det økonomiske tæppe blev trukket væk under kirken.

"Vi vil miste flere ting. For det første vil en stor del af det økonomiske grundlag forsvinde, og pengene vil i en langt højere grad gå til vedligeholdelse af bygninger i stedet for indhold som f.eks. begravelser, vielser, undervisning, ældreklubber og børneklubber, hvor vi også formidler mulige tolkninger af, hvordan det er at leve livet," siger han.

Især vil præste- og funktionærlønningerne blive ramt, da de udgør langt den største del af kirkens udgifter med næsten fire mia. kroner.

Folkekirken er spøjs

Billetprisen kan man dog stadig regne ud, hvis man går ind på www.ateist.dk og finder deres "Kirkeskatteberegner" - en beregner de har udviklet for at skabe en større gennemsigtighed på området.

Det er på en måde en protest mod, at man i dag døbes til et medlemskab, der betales "usynligt" over skatten, skriver foreningen.

"Der dumper jo ikke et girokort på 2.300 kr. ind ad døren hjemme hos pædagogen. Nej, man skal nærstudere sin årsopgørelse for at se, hvad kirkeskatten er, og hvor meget man egentlig betaler," siger Stinus Lindgreen.

Han håber derfor på, at flere danskere vil tage stilling til, om man kan forsvare et medlemskab på flere tusinde kroner om året, hvis man er årets gæst i folkekirken, og tilbyder hjælp, hvis man synes, at man har råd til at melde sig ud.

Tror du, at Ateistisk Selskabs "kirkeskatsberegner" vil få flere til at melde sig ud af folkekirken?

Eller er prisen for "medlemskabet" underordnet?

Deltag i debatten

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen