Trafikulykke ved Langå koster 57-årig livet
Det var muligvis et ildebefindende, der betød, at en 57-årig mand pludselig kørte over i den forkerte kørebane
En voldsom trafikulykke på Løjtrupvej ved Langå mellem Aarhus og Randers kostede sent torsdag eftermiddag en 57-årig mand livet.
- Manden kommer i sin personbil over i den modsatte kørebane, hvor han kører frontalt ind i en modkørende bil, fortæller vagtchefen ved Østjyllands Politi, Jes Frederiksen.
Den tyske fører af den anden bil blev alvorligt kvæstet ved ulykken og er indlagt på hospitalet i Randers.
Politiet ved ikke, hvorfor den 57-årige, der kom fra lokalområdet, pludselig kørte over i den forkerte kørebane.
- Men han har muligvis fået et ildebefindende, siger Jes Frederiksen.