Thyra Frank er gået i krig med 70 kg
Den folkekære politiker har fået et nyt projekt, som hun allerede er blevet "høj" af.
137 kg siger badevægten, og nu skal det være, siger folketingsmedlem, tidligere plejehjemsleder Thyra Frank til B.T.
For 25 år siden var den 168 cm høje Thyra Frank åleslank. Nu er det kommet alt for vidt, og kampen er indledt.
"Jeg har besluttet mig for, at jeg skal tabe 70 kg," siger Thyra Frank.
Forpustet
Hun har hverken for højt kolesteroltal eller sukkersyge, men hun mærker i det daglige problemer med at blive forpustet og kan føle, at det er tungt for benene.
Målet vil hun gerne nå ved egen kraft, men hvis det ikke lykkes, vil hun søge at blive opereret i Sverige.
Hun spiser nu efter principperne i bogen "Lev fedt - bliv slank" af Niels Ehler.
Allerede efter tre dage følte hun sig høj af kuren og er det fortsat.