Annonce
Indland

Hver femte dansker støtter dødsstraf

Jeg havde ikke ventet, at så mange danskere støtter noget så barbarisk som dødsstraf, lyder reaktionen fra professor Eva Smith.

Lidt flere mænd end kvinder støtter genindførelsen af dødsstraf. Arkivfoto: AP

Indsprøjtning, hængning eller den elektriske stol.

Hver femte dansker er parat til at genindføre dødsstraf i særlige tilfælde, viser en meningsmåling blandt 1.044 adspurgte, som Rambøll Management/Analyse Danmark har lavet for Morgenavisen Jyllands-Posten. I december 2011 blev Marcel Lychau Hansen – den såkaldte Amager-mand – idømt livstid ved Københavns Byret for drab på to kvinder og en stribe seksuelle overgreb. Men afsæt i den aktuelle sag svarer 21 pct. ja til at genindføre dødsstraf, 76,8 pct. siger nej, mens 2,1 pct. svarer »ved ikke.«

Overraskende mange

Professor i straffeproces ved Københavns Universitet Eva Smith kalder antallet af dødsstrafsympatisører for »overraskende mange.«

»Jeg behøver vel ikke engang at komme ind på, at man i USA har henrettet adskillige mennesker, som med hjælp af dna-metoden viste sig uskyldige. Jeg havde ikke ventet, at så mange vil give en stat lov til noget så barbarisk som at tage en anden mands liv,« siger Eva Smith.

Hjælper ikke

Hun er også formand for Det Kriminalpræventive Råd og afviser, at dødsstraf vil have en forebyggende effekt.

»Se bare på USA, som har så mange grove forbrydelser. Al anden erfaring fra udlandet viser også, at dødsstraffen ikke hjælper,« siger Eva Smith.

Lidt flere mænd end kvinder støtter genindførelsen af dødsstraf. Ser man på de adspurgtes politiske ståsted, finder man flest ja-respondenter hos Dansk Folkeparti med 28,6 pct. og færrest støtter blandt De Radikale med 2,5 pct.

Ikke DF's politik

»Jeg tror, at det er et udtryk for, at der er forholdsvist flest blandt vores vælgere, som vil have en stram og fast retspolitik,« siger retsordfører Peter Skaarup (DF).

Peter Skaarup fastslår dog, at dødsstraf aldrig bliver en del af Dansk Folkepartis politik.

»Reaktionen er forståelig. Men at nogen har pint og plaget andre, berettiger ikke til at tage vedkommendes liv,« siger han.

Stikprøven fra Rambøll Management/Analyse Danmark indeholder en statistisk usikkerhed på plus minus ca. tre procent.

Palle Sørensen er en af de danskere, som bedst kan tale med om hårde straffe. Han afsonede 32 år og 8 måneder for drabene på fire politibetjente.

Læs Palle Sørensens historie i Indblik i Morgenavisen Jyllands-Posten søndag. Eller køb e-avisen her.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her