Lossepladser kan koste millioner
Lossepladser kan forurene naturen i 100 til 200 år. Det kan blive meget dyrt for kommunerne i efterbehandling.
Da politikerne i 1993 besluttede, at det deponerede affald på de danske lossepladser skal uskadeliggøres i løbet af 30 år, var der ingen, der forestillede sig, at den beslutning risikerer at koste landets kommuner gigantiske millionbeløb.
Men en rapport udarbejdet af affaldsbrancheorganisationen RenoSam i samarbejde med Worchester Polytechnic Institute, USA, viser nu, at den forventede efterbehandlingstid kan være 100 eller 200 år, og det kan blive meget dyrt for kommunerne.
Det skriver Ingeniørens specialnyhedsbrev Teknologisk Indsigt.
Stor regning
Direktør i RenoSam, Jacob H. Simonsen, mener, der er grund til at se med stor alvor på konklusionerne i arbejdet.
- Det kan potentielt medføre store problemer. Der kan komme til at ligge en meget stor regning, som kommunerne - og ikke affaldsproducenterne - kan komme til at hænge på, siger han.
Hvis efterbehandlingen kommer til at tage 50 år, øger det udgifterne med 15 millioner, hvorimod en - ikke usandsynlig - efterpleje på 100 år ville koste kommunen 43 millioner kroner oven i hatten, viser en beregning, som RenoSam har lavet.
Prøver på fem depoter
Forskerholdet har studeret forholdene på fem danske depoter: Fakse, Fladså, Ganløse, Gerringe og Skårup.
Her tyder prøver og analyser af det deponerede affald som tagpap, vinduer og restaffald fra skrot på, at det også efter 30 år vil afgive forurening, som vil sive ned og udgøre en trussel mod grundvandet.
- Mens vi har de åbne deponier kørende, opsamler vi det vand, der løber gennem affaldet, og renser det. Men når de 30 år så er gået, siger vi stop, og så er det, at vi risikerer forureningen, forklarer Rene M. Rosendal fra RenoSam, som har været med til at lave rapporten.
Det er især mange af de ældre lossepladser, som ifølge Rosendal kan udgøre "markante miljøtrusler" for fremtidige generationers grund- og drikkevand.